Årsliste 2019 – Kent Kirkegaard Jensen

KK-DV2019
ORM-Ir-Indisc28-Artwork-LO-7-1567108339
Illdisposed-rysftd-web-89-1566478476
cattle-decapitation-death-atlas-68-1574943831
mgla-51-1570270103
Darkthrone-Old-Star-53-1559509562
2018-1203-22571100-33-1543878949

For Kent var navne som Cattle Decapitation, Orm, Denial of God, Baest og Slayer med til at gøre 2019 et godt år, særligt på de skrå brædder.

Fotograf
Morten Vejlstrup (hovedbillede) + Jacob Dinesen (Slayer)

Årets danske album:

1. Orm: 'Ir' – Black metal taget til et helt nyt sted i dansk regi. En plade på 47 minutter, der består af to numre på 23 og 24 minutter. Det er ambitiøst, og jeg bryder mig om det!

2. Illdisposed: 'Reveal Your Soul For the Dead' – Dansk dødsmetals største band fortsætter med at kværne derudad på et ganske respektabelt niveau.

3. Aphyxion: 'Void' Drengene fra Ribe er ved at blive til voksne mænd, og deres musik modnes i samme tempo. Spændende udvikling, Aphyxion er ude i her.

4. Fordærv: 'Knep Dig Selv Ihjel' Smadret og med sangtekster som 'Ford Taunus', 'Krieg' og 'Tordenkatten' kan man ikke andet end overgive sig. Eller gøre, som pladen siger ...

5. Denial of God: 'Hallow Mass' Gudsfornægterne fra Sønderborg har taget sig god tid. Det gør de også på numrene. Det er black metal, der, ligesom Orm, formår at træde ud af genrens ellers stringente rammer og udfordre lytteren. 

Årets internationale album:

1. Cattle Decapitation: 'Death Atlas' – Med udgivelserne 'Monolith of Inhumanity' og 'The Anthropocene Extinction' bag sig var der høje forventninger til 'Death Atlas' og sørme, om ikke Cattle Decapitation indfriede dem. Eftertiden vil utvivlsomt dømme det til at være det mest lettilgængelige materiale, bandet har lavet indtil videre, og det er både pladens force og akilleshæl. Uagtet denne lille svaghed, så var pladen ventetiden værd.

2. Mgla: 'Age of Excuse' – Mgła er ikke sat på denne jord for at undskylde noget, men tværtimod for at spille elitær black metal. Det gør de rigtig godt!

3. Darkthrone: 'Old Star' – De norske musikere Fenriz og Nocturno Culto kan stadig. De er nok efterhånden nogle bedagede stjerner i genren, men 'Old Star' beviser netop, at erfaring ikke er så ringe endda. De kipper med hatten til legender i heavy metal, og det er der kommet en god plade ud af.

4. Abbath: 'Outstrider' – Abbath fortsætter sin tilværelse som soloartist efter bruddet med Immortal. Han formår at holde et højt niveau, selvom han nu er helt alene om projektet. 

5. Vltimas: 'Something Wicked Marches In' – David Vincent fra Morbid Angel har slået pjalterne sammen med Rune Eriksen, der tidligere har spillet i Mayhem og Flo Mounier, der spiller trommer i Cryptopsy. Denne trio har hver især deres respektive CV i orden, og det kan også høres på Vltimas' debutplade. Gedigen dødsmetal med en snert af black metal inde over. Absolut godkendt.


Årets internationale hit:

Cattle Decapitation: 'Death Atlas' – Et 9 minutter langt grindcore-nummer med dryp af melodisk dødsmetal indover. Ja, tak.



Årets danske hit:

Denial of God: 'The Transylvanian Dream' – Vores korrekturlæser fik talt denne plade op, da den udkom, og jeg kan langt hen ad vejen godt følge begejstringen.



Årets genfundne klassiker:

Carcass: 'Heartwork' Da Carcass for alvor brød igennem og var med til at opfinde melodødsgenren. Carcass har lige smidt et nyt nummer, 'Under the Scalpel Blade', der forhåbentlig indvarsler ny plade i 2020. Indtil da kan vi nyde denne klassiker, der har mere end 25 år på bagen.



Årets koncerter:

1. Slayer: Wacken Open Air, 02-08-2019 Slayer har aldrig været mit favoritband. Men det har altid været et af de vigtigste. Så at få sagt farvel til dem et par gange var ikke for meget. Afskedskoncerten i Danmark i Royal Arena med en god ven gennem mere end 20 år, der netop har Slayer som sit største band, og igen på Wacken med samme ven, var lige, hvad der skulle til. Slayer er og var en institution i heavy metal. At sige (endegyldigt?) farvel sammen med 75.000 andre var passende.

2. Cattle Decapitation: Aalborg Metal Festival, 09-11-2019 Som et af de store navne om lørdagen på Aalborg Metal Festival gjorde Cattle Decapitation lige akkurat, hvad de skulle. Levede op til forventningerne. Travis Ryan var måske ikke så stærk i geografien, men han havde masser af selvironi, humor og vigtigst af alt, nerve og intensitet i sin levering i sangene. Stærk koncert!

3. Baest: Copenhell, 21-06-2019 Man skal nok have tilbragt en del tid under en sten, hvis man ikke har hørt om Baest i 2019. Så da de skulle spille på Copenhell, gjaldt det om at få dem set på en af de store scener. Og hold da op, hvor leverede de en fest. Festivalens bedste koncert det år. Spilleglæden matchede lige akkurat publikums ditto. Det hele gik op i en højere enhed i en lille times tid. Sublimt.

4. Asphyx: Royal Metal Fest, 06-04-2019 Hollandske Asphyx er ikke et band, vi ser særlig ofte på disse breddegrader, så det gjaldt om at få set giraffen. Og hold da op, hvor spillede bandet godt. Forsangeren smilede under hele koncerten, og det smittede i den grad af på publikum. Kæmpe fest på Voxhall. Royal Metal Fests højdepunkt i 2019.

5. Dimmu Borgir: Copenhell, 22-06-2019 Mens alle var på Pandæmonium for at se gendannelsen af The Psyke Project stod der nogle få tusinde fans af den sorte musik og skulle se Dimmu Borgir. Shagrath og resten af bandet var heldigvis klar, og i særdeleshed forsangeren sørgede for, at publikum blev draget med ind i koncerten. 

Boblere: Selvom det tydeligvis er på festivaler, nordjyden får sine bedste koncertoplevelser, så var der også et par aftener i Horsens, der fortjener lidt opmærksomhed. Dizzy Mizz Lizzy som opvarmning for Lenny Kravitz (og så er kvoten for z'ere i en zætning vizt brugt!) var også en god koncert, mens Foo Fighters samme sted en måned senere bestemt også er mindeværdig.

Årets internationale navn:

Cattle Decapitation – En virkelig god plade og en mindst lige så god koncert på Aalborg Metal Festival.

Årets danske navn:

Baest – De var i fjernsyn, på plade og på de skrå brædder. Baest fik arbejdet sig ind overalt og vist, at de fortjente opmærksomheden. Godt gået, drenge!

Årets nye internationale navn:

Vltimas – Omsider en "supergruppe", der spiller noget musik, man kan holde til at høre på.

Årets nye danske navn:

Katla – Trioen fra København brød igennem i Wacken Metal Battle og har siden formået at holde gejsten oppe til koncerterne rundt om i såvel ind- og udland. Prisen kunne også være gået til Orm eller Konvent.

Årets comeback:

Denial of God – Trods syv års pause formår et af de oprindelige black metal-bands fra Danmark stadig at levere en kvalitetsudgivelse.

Det overså jeg i 2018:

Intet.

Årets optur:

Turen til Göteborg for at se Metallica med min bedste ven. Godt nok var det ikke den bedste koncert med Metallica, vi har set, men det er også blevet til en del siden vores første fælles med dem i 1996 i Forum, så det går nok. 

Årets største skuffelse:

Menneskeheden på internettet. Man bliver helt i tvivl om, hvorvidt det virkelig er samme art, der fandt ilden, opfandt hjulet og siden såvel vacciner og vekselstrøm som demokrati. Det virtuelle liv er et ræs mod bunden, og typisk er det den, der når derned først, der vinder. Måtte vi kvæles i det.

Største ønske for 2020:

At se flere gode koncerter end dårlige.

Det glæder jeg mig mest til i 2020:

Copenhell for 11. år i træk. Med navne som Emperor, Iron Maiden, Judas Priest og Mercyful Fate bliver det svært at komme uden om Refshaleøen i 2020. Også selvom festivalen har udviklet sig til at være mere og andet end udgangspunktet, på såvel godt som ondt. Som mødested for lidelsesfrænder har festivalen dog vist sit værd, så jeg tager turen igen. Forhåbentlig når de at booke Deicide inden juni måned!