RF’23: De sidste navne
Populær
Roskilde Festival har afsluttet årets bookinger og det med et brag. Electric Wizard står i toppen af en fremragende liste.
Men en ordentlig liste af navne på én gang, var det næsten umuligt at følge med Roskilde Festivalen i sidste uge. Men vi har gransket den lange smørrebrødsseddel og fundet de lækreste håndmadder. Dyk ned med åbent sind. Det har vi gjort.
Electric Wizard
Britiske Electric Wizard har ikke været i Danmark siden 2014. Dengang var det også Roskilde Festival, der hev dem til landet. Og før det var de her i 2011. Også på Dyrskuepladsen udenfor Roskilde. Siden sidst har de udsendt pladen ‘Wizard Bloody Wizard’ tilbage i 2017, som vores anmelder naturligvis konkluderede var en delvist hyldest til doom-genrens gudfædre, Black Sabbath, samt at Electric Wizard stadig kan lave musik og, som der blev skrevet i anmeldelsen, kan “skrive pissegode sange”. Nu her 6 år efter udgivelsen får det danske publikum omsider muligheden for at høre det!
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores metaldiktator om ‘The Dopethrone’ her.
Backxwash
Zambisk-canadiske Backxwash, der også går under det borgerlige navn Ashanti Mutinta, tager rap metal til et nyt niveau med sin blanding af rap, blid vokal og hidsige skrig kombineret med tunge downbeats, noisy distortion og samples med inspiration i blandt andet God Speed! Black Emperor. Og netop samples på pladen har også forårsaget lidt støj omkring ophavsret, så hvis man vil have det fulde udbytte af hendes seneste plade, skal man en tur forbi band camp. Der er lagt op til en vred, groovy og allround cool koncert med en bismag af 90’erne, uden at den overdøver de freakede elementer i musikkens mange lag. Backxwash er i øvrigt også aktuel med en koncert på årets Roadburn Festival.
Chat Pile
Chat Pile tog det meste af den metalliske undergrund med storm sidste år. En gigantisk hype bevægede sig gennem internettet, og det med god grund. Selvom de mere gråskæggede hardcorenestere rynker på næsen, har Chat Pile noget at bidrage med. Den rå og blottede nerve i vokalen suppleres grundigt af den grumme og skærende instrumentalisering, der afdækker den skrækkelige tilstand, Guds eget land er i.
Det bliver ikke en behagelig koncert, men det bliver uden tvivl spændende.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Dry Cleaning
Post-punkerne Dry Cleaning så første gang dagens lys i 2017 og siden er det blevet til to fuldlængdealbums, et hav af singler og et par musikpriser. Skal vi sætte nogle umiddelbare ord på bandet, så må det være ord som “underspillet”, “stramt”, “tørt” og “elegant”. Florence Shaw’s helt rene og herligt fraseringsfri vokal kombineret med hendes knastørre voiceover stemme giver dette post-punkband det ekstra krydderi, der gør det værd at sætte kryds ved, når programkabalen skal gå op.
Ethel Cain
Ethel Cain er over det hele disse dage og der er meget, der tyder på, at hendes gotiske sydstatspop bliver det næste store i denne post-Lana del Rey-verden, men det er nu ikke derfor vi mener det er værd at kigge forbi hendes show. For før Ethel Cain slog igennem med pladen ‘Preacher’s Daughter’ udgav hun to seriøst gode demoer. De kan findes på bandcamp og hvor LP’en på nogle måder har bedre æstetik end lyd, kan den skramlede og rå produktion og den solide nerve på demoerne ikke overgås og vil uden tvivl appellere til en stor del af læserskaren.
Militarie Gun
Regional Justice Centers Ian Shelton har haft brug for at smide hardcorebrutaliteten lidt af sig, og trække mere i retning af indie-rocket emocore. Det gør han med succes i Militairie Gun, der, som ‘Do It Faster’ tydeligt understreger, kommer til at sætte ild i Roskilde Festivalen. Hvor Sheltons day job måske nok ville være for råt til dyrskuepladsen, kommer dette projekt til at passe som hånd i handske.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Temp-Illusion
Temp-Illusion fra Iran er elektronisk musik med stærkt eksperimenterende lydflader, der ikke giver dig ret meget ro i hovedet, men til gengæld noget at tænke over. Med iskolde, skarpt afgrænsede samples, der bygger op i lag til man ikke længere, hvad man selv hedder, er duoen en stærk og regimekritisk repræsentant for noget af det, vi nærmest aldrig hører om i Iran: den elektroniske scene. Lydene er skramlede, bidende, ætsende og isnende og det her er musik, der ikke viger tilbage fra nogen eller noget.
Uniform
Uniform har spillet sammen med både Body Void og Portrayal of Guilt, og det har været passende selskab. Uniform spiller øresønderrivende industrial metal og trækker i den grad på indflydelsen fra Godflesh, når det skal være ubehageligt. Spilleplanen er ikke offentliggjort, men Uniform er en oplagt kandidat til det mørke slot klokken 02.00. Det håber vi i hvert fald, da mørket kommer til at give det mest passende bagtæppe.
Wargasm
“Vi elsker at blive bekræftet af alle nu metal-fædrene”, udtaler det unge, britiske electrosmadderbands, der har varmet op for Limp Bizkit og som blæste Copenhell bagover sidste år på åbningsdagen. Med lige dele attitude, næsvished og rå, utæmmet seksualitet er Wargasm et festligt indspark til alle, der kan følge med.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Angstskrig
Angstskríg er stadig lige mystiske, men holder ikke tilbage på den eksperimentelle front. Deres nyeste udgivelse, ‘Angstkrig’, byder på lige så mange gæstestjerner som tidligere, men er endnu vildere, da rapperen Jøden også slutter sig til. Selvom vores anmelder var lettere lunken over pladen, var vi ganske begejstrede for den formummede duos optræden på Copenhell sidste år, så vi håber på en gentagelse af succesen.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.
Evil House Party
Mørk og tilbagelænet EDM, som vi er sikre på, vil falde i smag blandt Devilutions læsere. Evil House Party består af sanger og DJ Emma Acs og Jacob Formann, og selvom bandet trækker på elektronik musik, er det ikke den type, man går amok til i klubben, men nærmere den slags man sætter på, når man vil køre langt, langt væk.
Det er depressivt og drømmende og har en kulsort kant.
Feather Mountain
Æterisk alt-rock møder højtflyvende progressiv metal. På årets When Copenhell Freezes Over viste Feather Mountain, at de har god grund til at blive. Og det har Roskilde Festival også set nu. Med et look, der stemmer godt overens med festivalens værdier og en lyd, der skiller sig ud fra det velkendte, er det et udmærket valg til en booking.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste interview her.
Heathe
Aalborgensiske Heathe har på deres seneste single sat lyd på undergangen, sådan som den kan lyde. Slår man dem op vil man vide, at Heathe spiller stoner/doom. Den beskrivelse skal lige tages med et gran salt af den gode slags. Free jazz, afrikanske klange og pulserende synths er også en del af Heathes lydbillede, og vokalist Martin Jensens isnende skrig understreger, at nu er det alvor. For menneskeheden, for vores levevis, som vi kender den og for freden i verden.
Læs alt om bandet her.
Nakkeknaekker
De unge knøse i Nakkeknaekker er i den grad ved at knække formlen for, hvordan man kommer ud og frem i livet. De har just afsluttet en turne med formstærke Baest rundt i kongeriget og kan nu krone det foreløbige værk med at spille på Roskilde Festival. Den upolerede, rå dødsmetal, Nakkeknækker spiller burde gå hånd i hånd med et lige så råt og upoleret publikum på en festival, hvor der gerne må være både kant og fest på samme tid. Roskilde Festival har historisk været gode til at hive unge navne frem, og gør det igen her med Nakkeknækker. De er blevet et symbol på, at næste generation er her og gerne vil tage over. Det er kun seks år siden, førnævnte Baest stod på Rising-scenen på selvsamme festival første gan,g og se, hvad der er sket siden. Nu er det Nakkeknaekkers tur.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste interview her.
Pleaser
Devilution elsker Pleaser. Deres solide og letlyttelige indiepunk passer lige ned i hvad vi har brug for, når det ikke skal være død og ødelæggelse det hele. Med medlemmer af både Konvent og Slægt på personalelisten, er der også rigeligt med metalcred til at bakke tilstedeværelsen op.
Pleaser har medvind i sejlene og arbejder lige nu på en debutplade, der forhåbentlig kommer til at se dagens lys, inden festivalen løber af stablen.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.
Situationsfornærmelse
Ind med hænderne! Danmarks mest flabede punkband er på plakaten, og vi er vilde med det. Situationsfornærmelse spiller højenergiske shows, hvor den instrumentale ekvilbrisme kombineres med musikalsk shitposting i så sublim grad, at det er umuligt ikke at kaste sig ind i det med hud og hår.
‘Camp Skrald Mig’ er skrevet som en hyldest til smatten og at se den fremført på selve fødestedet bliver kæmpestort.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.
Tacobitch
Norske Tacobitch er lige dele electroclash og koreografi, og vi håber på en optræden, der minder os om Teto Preto sidste år. Udover en klar reverens for Peaches, oplever vi også strejf af det industrielle, når der bliver skruet op for elektronikken. Klædt i kedeldragter og masker er æstetikken også noget, vi kan genkende.
Tuhaf
Dansk-tyrkiske Tuhaf spiller i udgangspunktet psychpop, men sætter deres helt eget særpræg ved at integrere anadolu-rocken fra 60’ernes Tyrkiet ind i deres både hypnotiske og kontante rytmiske lydunivers. Sidste år udkom de med deres første plade, ‘Mere Guld’, der når hele vejen rundt i både de mere følsomme singer-songwriter sange, til større arrangementer med flere lag af rytmer og melodier.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.