Suffocation leverer altid varen, og på Voxhall fik publikum præcis dét og et bonusnummer.
Abscess' nye plade vil primært please de lyttere, der i forvejen er fans af bandet, mener vor anmelder.
'A Force Unstoppable' er om muligt en anelse stærkere end debuten fra Dawn of Demise, der således igen er helt i toppen af karakterskalaen.
Et væld af gængse og knap så kendte instrumenter fylder Eluveities fjerde album.
Fear Factory viste i sit show og sin indstilling, at bandet er tilbage på vej mod den absolutte metal-elite.
Elsk din næste, siger kristendommen, men har behændigt nok undladt at vurdere, hvorvidt Mortifications jubilæumsalbum også kræver kærlighed.
Psy:codes selvproducerede debutalbum er et sjældent vellykket ét af slagsen.
Efter mange år i gamet kunne Psy:code endelig råbe ”hellyeah, køb vores skive!” til et glimrende release-party på Huset i Magstræde.
Fear Factory har med ’Mechanize’ udgivet et utroligt godt album, hvor Gene Hoglan får vippet alle skeptikere af pinden, for han er ikke uden betydning i det stærke slutresultat.
Hernings 100 Knives Inside imponerede alle med både høj teknisk kvalitet, samt evnen til at få publikum med.
DestroyerBoy er en lovende, omend lidt uerfaren gruppe, der besidder evnen til at komme langt.
De helt unge og håbefulde i Aphyxion beviser, at næste generation af dansk metal lever og ånder, og har potentiale og spillelyst.
Kataklysm fik varmet godt og grundigt op under The Rock, så klippekælderen efterfølgende kunne koges ind til 100 % ægte, metal-fond.
Suicidal Angels og Belphegor var den udmærkede opvarmning for et lynende stærkt Kataklysm på The Rock.
Annotations of an Autopsy formår at putte egen europæisk identitet i sange, som virker meget inspireret af US-death metal men alligevel savner lidt variation.
I anledning af en tour, der også bringer Kataklysm til Danmark, kommer seneste album, fra deres hånd, nu i endnu en speciel edition.
The Burning leverer varen i Aalborg, og slipper af sted med en middelmådig præstation.
Pitbull Terrorist fra Finland og omegn spiller med musklerne i en lille halv time, og selvom det er udmærket, er repeat-knappen ikke det første, der overvejes, når den sidste bid grind er rundet ud.
Ligesom amerikanerne i Nile synger ”there’s no god but God” med reference til Islam, så er der også kun et Nile – og det er stadig et mægtigt Nile.
Det er et gennemført gedetema, som Milking the Goatmachine, har valgt sig.