Konceptet One Day of Death bød på finske Demilich, der fremførte 1993-klassikeren 'Nespithe', mens danske Chaotian stod for en brutal opvarmning.

Et Moriemur har med succes kigget mod Japan for inspiration og har tilsat spændende elementer til den eksperimenterende dødsdoom 

Sinister fra Holland var omsider tilbage i Danmark efter 14 års fravær, og de fik doseret noget klassisk dødsmetal udover Voxhall.

Cult of Lilith var rejst fra Island for det ene show på Royal Metal Fest, og de gjorde hvad de kunne for at omvende danskerne til deres kult.

Er det ikke snart oktober, så man kan se Lik igen på dansk jord?

Aftenen på Stairway startede drønende godt, men til slut var det bare drønkedeligt. 

Immolation har begået endnu en træfsikker dødsmetalplade med 'Acts of God', der minder os om, hvor overset Ross Dolan og co. er i genren.

Amorphis fortsætter deres sejrsridt uden træthed, men også uden lyst til at udforske nye territorier.

Danske Rambuk albumdebuterer og mens de musikalsk minder om Job For A Cowboy, så er det så godt lavet, at de slipper af sted med det.

I dødsmetalregi kan man godt kalde Tucker, Longstreth og Palubicki for en supergruppe, men Malefic Throne er heldigvis mere end en samling fine cv'er.

De islandske techdødsudøvere i Ophidian I faceroll'er alle knapperne med et tankemylderfremkaldende resultat.

Hvis man kunne lide Phreneliths monumentale debutplade, så vil man også glæde sig over den dødsmetal, der er på 'Chimaera'.

Det kan godt være, at man siger "if it ain't broke, don't fix it", men det er ikke helt nok for Grand Cadaver at have den fede HM2-lyd og fede growls, når den klassiske svenske dødsmetal får endnu et opkog.

Efter et kvart århundredes dvale er Detest omsider tilbage med en opfølger til 'Dorval', der trods de bedste intentioner ikke rammer samme niveau.

For andet år i træk giver Baest koncert i Aalborg mens coronaen lurer i horisonten, og igen lykkedes det, trods siddende publikum, at levere festen.

Temple of Scorn er dødsmetal, der både hylder fortidens helte og lyder friskt. De fem musikere er alle kendte i miljøet. En vaskeægte supergruppe!

Hypocrisy er tilbage efter otte års stilhed, og hvis man er til svensk dødsmetal med et melodisk strejf, så er Tägtgren stadig leveringsdygtig.

Baest er stadig et godt og stilsikkert liveband, også selvom vi har ventet halvandet års tid på koncerten. Det kan hverken corona eller anmelderens generelle uoplagthed og irriterende selvmedlidenhed ændre på.

Crocell har ændret sin arbejdsmetode og udfordrer både EP- og albumformatet med sine nye udgivelser, hvor bandet i samarbejde med to producere har skabt to selvstændige EP'er under ét banner.

Trioen fra Glamsbjerg er tilbage med en ny plade, der byder på dødsmetal fra undergrunden, hvor sangene varer op til 23 minutter!