Selv med nogle af 90’ernes bedste numre kunne Corrosion of Conformity ikke vinde over dårlig lyd i et telt, der var for stort for den legendariske gruppe, som mistede modet undervejs.
Fremadstormende Chelsea Wolfe med band leverede en ujævn koncert, der var klart mere dragende end dyssende.
Young and in the Way lukkede årets metalprogram på Roskilde Festival med en heftig ladning crust/sludgepunk med black metal-tendenser. Men fremmødet var trist, og et par idioter ødelagde koncerten.
Doom metal-kometerne Pallbearer havde for dårlig lyd til for alvor at funkle i torsdagsnatten.
Den engelske duo havde lørdag aften en kamp. Mod publikum til koncerten og mod den kæmpe andel af festivalens publikum, der stod foran Orange og skrålede med på ‘Hey Jude’.
En togtur med Muse anno Roskilde Festival 2015 var som det gamle mundheld om at stå af i Roskilde. Tilføjet en halv times ventetid i regnvejr og efterfølgende TGV-ekspresfart mod langt mere eksotiske himmelstrøg.
Rival Sons gjorde, hvad de kunne, for at sparke døren ind på Tinderbox, men deres klassiske rock nåede aldrig ind under huden hos publikum.
Piss Vortex gav Rising-scenen årets indtil videre største lag tæsk med et sæt, som resulterede i klippede armbånd til flere publikummer.
Kun 60 minutter til rådighed og en slidt stemme hos frontmanden gjorde ikke D-A-D på Tinderbox til den største oplevelse. Men selv på en halvskidt dag havde danskerne pondus i klassikerne.
Trods åbenlyst talent og en rockscene, der hylder dem, nåede Black Book Lodge ikke helt så langt ud over scenekanten som forventet.
De islandske stonerrockere i The Vintage Caravan skød med overbevisende kunnen og stor spilleglæde af Roskilde Festival 2015 – og Devilutions dækning af festivalen – i gang med manér.
Danske Crystal Shipsss har udgivet en plade, der ser elendigheden i øjnene, men som selv bidrager med noget bedre.
Leif Jensen & co. fremviser på dette tiende Dew-Scented-album kvintettens kompetencer, men også hvor svært det kan være at komponere mindeværdige skæringer, selvom kompetencerne er til stede.
Huldre hev den hjem på scenenærvær, deres arrangementer og at være tro mod udgangspunktet.
De virker ukuelige, de gamle drenge i Suicidal Tendencies. Men en kurs mod lidt mere musik og lidt mindre fest havde løftet koncerten.
Det norske kultband med den engelske Duke of Nothing i front kørte den stilsikkert hjem med en rutineret musikalsk rejsning.
At the Gates kom for sent til deres egen fest og nåede ikke igennem porten til dødsthrash-riget, selvom en energisk Tomas Lindberg gjorde sit til for at holde både band og publikum i sving.
SEA var skam imponerende og fik vist, hvorfor de er blevet hyldet så meget på det sidste, da de fredag indtog Pandæmonium. Men musikkens mange stille passager virkede let søvndyssende ovenpå en hård førstedag på Copenhell.
Det amerikanske band A Day to Remember fik æren af at åbne den store scene Helviti torsdag eftermiddag, og de unge fans fik præcis den fest, de kom efter!
Konkhra gav en udmærket koncert på Copenhell, hvor de både fik luftet ny musik samt en stribe klassikere til deres dedikerede fans.