Den masseproducerende supervokalist fra Norge, Jørn Lande, har nu smidt endnu et album med sit soloband, Jorn, på gaden. Hans vokal er stadig rystende god, men han skulle nok have ventet lidt. Især på en skrivepartner. Og på, at han selv fandt vej ud af Ronnie James Dios dominerende skygge.
Den danske thrashscene har med Essence i spidsen fået et solidt spark frem i spotlyset, og drengene fra Nordjylland udnyttede momentet på Copenhell.
Der var mødt mange frem for at gense Jason Newsted på scenen, og de blev bestemt ikke skuffede. Bassisten gjorde det klart, at han sagtens kan stå på egne ben.
Melodisk black metal fra Ungarn i form af bandet med navn som – men ikke direkte efter – den danske ø Bornholm viste sig at være glimrende, lørdag efter regnvejret.
Between The Buried And Me forblev stillestående under hele seancen, pånær bassist Dan Briggs, der som den eneste havde overskud til at komme ud over scenekanten.
Kiss kørte den hjem på rutinen i Forum, der var forvandlet til et farverigt og eksplosivt rockcirkus. Med Paul Stanley som den største klovn.
Åbningsbandet til Förhelvede har nået meget på en toårig eksistens; at stå på Pandæmonium-scenen på Copenhell var tydeligvis noget, Fall of Pantheon nød og var stolte af.
På en festival, der hovedsageligt fremhæver det melodiøse og festlige, var franske Celeste og deres blanding af sludge, black og postmetal et tiltrængt musikalsk indadvendt intermezzo på Copenhell.
Gaahl, King ov Hell og God Seed levede op til bandnavnet og såede den ekstreme metalsæd, som fremtidige Copenhell-plakater bør byde på meget mere af, men frustrerende lydproblemer lagde en dæmper på det ellers suveræne.
Uden at være decideret skuffende stod In Flames for en lidt kedelig dag på det melodiske dødskontor.
Det nostalgiske trip er ved at ende for At the Gates, der længe har levet af fortidens succes. Efterhånden bør de komme videre i teksten eller stoppe, mens legen er god.
Når Kiss går scenen, buldrer og brager det løs som en gedigen sci fi-film i to timer. En sci fi-film, hvor effekterne spekulativt kamuflerer enhver meningsfuld handling.
Det nye danske navn Act of Cohesion præsenterer lovende takter med en debut-ep, som peger i lidt forskellige retninger, så man kun kan være nysgerrig over for, hvad fremtiden kan byde på.
Saxon skuffer aldrig, og det gjorde de heller ikke lørdag i Amager Bio. For det lykkedes de britiske løver at spille sig gevaldigt op efter en noget slap start.
Tristania besidder ikke helt længere fortidens glans. Men 'Darkest Whit'e er dog ikke uden en vis melankolsk skønhed.
Med en velspillet og aggressiv thrash-debut fra jyske Impalers er der lagt op til en potentiel headbanger-basker til bandets koncert på Copenhell.
Alice In Chains er tilbage med opfølgeren til comebacket, og det er der både godt og skidt at sige om.
Mægtige Megadeth lagde lørdag aften vejen forbi Vega og gav en gennemført og godkendt koncert, der dog var alt for kort for et band af så stort format.
Atius har eksisteret siden 2004 og har ikke udgivet meget tidligere. Nu er debuten klar, og med den serveres ganske ferm, melodisk black metal.
Anvil er vel et af de bands, som man på engelsk vil kalde et "meat’n’potatoes metal band". Betegnelsen, som ikke har sin direkte betegnelse på dansk, dækker vel nærmest over et band, som er uden det helt store raffinement, men som leverer et velnærende og mættende måltid. Lad os på dansk derfor kalde dette album for et sovs og kartofler-udspil!