Er du til obskur black metal i alle afskygninger, så har Roadburn tænkt på dig! Lamp of Murmuurs første koncerter i Europa var et trækplaster udover det sædvanlige.
Belgiske Wiegedood fremførte 'There's Always Blood at the End of the Road' – en hæsblæsende black metallisk tour de force på festivalens andendag.
'Mortal Coil' er det tredje album fra det unge, svenske crust-black foretagende Dödsrit, og netop den plade blev fremragende eksekveret under meget trange forhold sent lørdag aften.
Lingua Ignota fremførte for første gang sit album ‘Sinner Get Ready’ live på Roadburns Main Stage, og viste os, hvordan hun oplevede forholdet med Alexis Marshall.
Terminator fik en sjæl og tog pusten fra publikum.
Seattle-rockerne fra Helms Alee lagde et højt bundniveau for psych-rock på festivalen og gav os en rundvisning i en svunden tid.
Trialogos opstod som en anden fugl fønix i kraut, noise og bas og gav os et ægte Roadburn-minde.
The Devil’s Trade omsluttede os af melankolsk mørke og gav os en klump i halsen.
Sólstafir-fans fik på Roadburn en enestående chance for at høre 'Svartir Sandar' fremført i sin helhed, sandsynligvis eneste gang nogensinde.
Tre albums inde i karrieren har italienske Messa på sidste måneds 'Close' fundet sin egen tone, som her skulle stå sin prøve på Roadburns hovedscene torsdag eftermiddag.
Godstoget LLNN ankom lige til tiden til en mindeværdig koncert for de morgenfriske på dag 2 på dette års Roadburn-festival.
Lørdag 'Holy Mountain' og 'Dopesmoker'. Søndag 'The Sciences'. Kun debuten blev efterladt urørt i 4 timers stonermaraton i selskab med Matt Pike & co.
Roadburn-effekten prægede At The Gates, der bød på flere og flere covers og gæsteoptrædener, som koncerten skred frem. Det var en udelt fornøjelse at opleve svenskerne bryde de vante rammer.
Det stort opsatte 'Requiem' vandt med tiden, men tog lang tid om at komme dertil og havde, når alt kommer til alt, været bedre tjent med længere tid i tænkeboksen.
Alexis F. Marshalls kakafoniske vildskab dominerede seancen, da Daughters inviterede os på et totalteater af en anden verden som start på sidstedagen af Roadburn 2019.
I al sin genremæssige og vokale skizofreni, var mørket og de melodiske konstruktioner de magiske faktorer, der gjorde Anna Von Hausswolff så mageløst betagende – med en dybtfølt hungren efter mere.
Tomas Lindbergs 'Burning Darkness'-fold toppede ved Gösta Berlings Saga, der bestandigt søgte i futuristiske kroge og fængslede os i et af Roadburns mest dragende øjeblikke.
Mere! Vildere! Hurtigere! Midnight fik øllene til at glide hurtigere ned, og mindede os om alle de bedste ting i livet, hvis vi da nogensinde var i tvivl.
Der var ingen til koncerten på Het Patronaat, der ikke var enige om, at Slægt var torsdagens utvetydigt bedste koncert. I så fald tager de fejl.
Myrkur lagde metallen i skammekrogen og dedikerede sig 100% til den nordiske folk-tradition for en stund. Et kærkomment match til Roadburns søgende profil, og en stærk og indfølt start på weekendens strabadser.