Misery Index kværnede og svedte sig til en søndagssejr i et saunavarmt Pumpehuset.

Roskildes første dag bød ikke på den store salve krudt og kugler for det evigt sultne og altid krævende metalpublikum. Til gengæld var der lidt mellemstore svenske nosseposer og nogle runkne, gamle rullesten

The Black Dahlia Murder sled og slæbte og fik til sidst hevet en solid søndagskoncert ud over rælingen.

Fredag fandt Mogwai den perfekte balance mellem det storladne og det stemningsfuldt fortættede.

Malmø-punkerne leverede en forglemmelig koncert i Roskilde-regnen.

Linkin Park forsøger på 'The Hunting Party' at smede deres bedagede rapmetal sammen med ny og løssluppen punkenergi. Det lykkes kun delvist.

Årets sidste dag byder på Carcass, der burde spille på en mindre scene. The Black Dahlia Murder og brutale Nails skal nok hive den sidste vildskab ud af publikummet.  

Lørdagen står i det danske tegn, når syrerockerne i Spids Nøgenhat vender tilbage på festivalen, og, ikke mindst, når Psyched Up Janis gør det samme. Helhorse og The Psyke Project tørner sammen i en fræk fælleskoncert. Natten sluttes af med funeral-doom fra Mournful Congregation. 

Phil Anselmo, Rob Zombie, Les Claypool og Deftones. Fredagen står i de store navne fra de seneste årtiers tegn. Dagen byder også på amerikansk black metal og runder af midt om natten med et ikonisk hardcore punk-band fra 1980'erne. 

Allerede torsdag går det løs med årets ubetingede hovednavn The Rolling Stones. Men dagen byder også på stærkt medrivende metal i selskab med svenske Bombus, mens Electric Wizard søger for dagens tunge trip. 

Finske Lost Society hamrer sømmet i bund og imponerer med en plade, som lyser af spilleglæde og beviser, at crossover-thrash stadig har sin berettigelse i 2014.

Belgiske Amenra leverede en koncert, der var lige så medrivende som at se en gletsjer smelte.

Den danske dødsmetalsupergruppe viste flotte takter, men fik aldrig tilstrækkelig luft under vingerne

Dawn Of Demise leverede en overlegen opvisning i stramt eksekveret dødsmetal på Copenhells sidste dag

Thy Art Is Murder kæmpede bravt og entusiastisk for at overbevise, men forblev en lettere kedsommelig og svært definerbar omgang smadder