Chilenske Capilla Ardiente medbragte karisma, helteattitude og episk doom i en fin aftapning til deres danske debutkoncert.
Tyske Mirror of Deception har været i gang knap 25 år, men er stadig relativt ukendte. Efter lørdagens præstation forstår man det egentlig godt.
Første dag i Ungdomshuset bød på ganske meget solidt doom i forskellige aftapninger, men kun et enkelt decideret højdepunkt for Devilutions udsendte reporter.
Profetus leverede stillestående funeral doom sent lørdag i Dødsmaskinen. Fire slow motion-sange på en time. Men der manglede bund i lyden, og det var umuligt at leve sig ind i den stillestående seance midt i midnatsbrandertsummende Dødsmaskinen.
Den kvindelige italienske kvintet fumlede sig frem til ægte horror med fejl, der fik det hele til at fremstå mere urovækkende.
Med en succesrate på 33 % åbnede den sidste HDDT ret godt for en festival, selvom rammerne gjorde starten lidt mat.
Skribenten har helt egenrådigt udvalgt de fem bands, han glæder sig allermest til at opleve på weekendens festival i Ungdomshuset.
Heavy Days in Doom Town, Roadburns coolere, mindre prætentiøse lillebror, takker af med sidste ombæring i weekenden, og det er alt, alt for tidligt.
Der er masser af stærke melodier på Sorcerers debutalbum, som låner en del i lyd og stil fra andre svenske doom-mestre, men gør det på en så vedkommende og interessant måde, at det er svært ikke at lade sig rive med af den episke stemning.
Portugals metalstolthed Moonspell holder den rød-grønne fane højt på den fremragende tiende udgivelse.
Det mørke og smukke fletter sig fornemt sammen med det obskure og dystre på det nyeste udspil fra danske Woebegone Obscured.
Candlemass har i snart 30 år fremstået som et fyrtårn i den skandinaviske metalkultur. Det er på tide, at vi her på Devilution hylder dette fremragende band med en metaldiktator.
Pig Destroyer hiver tungt legestue-arrangement frem fra gemmerne.
Doom - på Loppen. Vi er klar! da du ikke skal gå glip af koncerten udlodder vi 2 x 2 billetter.
Scott Walkers nye album, 'Soused', er indspillet med drone-mestrene Sunn O))) og lever som sådan op til forventningerne. Men et par af sangene virker halvfærdige, og formlen med Walkers psykodrama tilsat tungt malende guitarer føles i længden overraskende forudsigelig.
Northern Crown begår sig i en af metallens ældste subgenrer, doom, og lader til hellere at ville hylde forbillederne end at genopfinde den dybe tallerken. Heldigvis gør bandet det med glimrende sangskrivning og første udspil er klart et lyt værd.
Electric Wizard bliver ved med at fordærve tilværelsen, og på bandets 8. udspil resulterer forrådnelsen af menneske og samfund i et af årets bedre udspil.
Med fuld fuzz over feltet styrede YOB deres mægtige doom-maskine til en tung og sikker landing på Loppen.
Doom metal-kometerne Pallbearer imponerer igen med dynamik, progressivitet og storslået sangskrivning på deres andet album.
Som man nærmest kunne have sagt sig selv, er den 8. studieplade fra koncertaktuelle Yob et obligatorisk must-have for alle med doom i blodet. Det er muligvis ikke bandets bedste plade, men til gengæld er den langt bedre end det meste andet inden for genren.