Crossfaith ejede Pandæmonium. Publikum kom af nysgerrighed, men de blev, fordi japanerne spillede en af de bedste koncerter på dette års festival.
MØL tog et solidt jerngreb om Copenhell og sikrede den midnatsmesse, de fleste sandsynligvis havde håbet på.
Thy Art Is Murder gjorde præcis, hvad alle havde håbet på, og spillede en intens og prægtig deathcore-koncert.
Forsanger Danny Worsnop gad ikke rigtig, og det fremmødte Copenhell-publikum gad ikke rigtig akustiske numre. Det kunne være gået helt galt, men det gjorde det heldigvis ikke.
Det hele startede middelmådigt, men endte som en typisk Parkway Drive-koncert. Intenst, velspillet og underholdende.
Neurosis slukkede festen på Copenhells førstedag. Det kunne man kun være taknemmelig for, at de gjorde – og for, at man fik lov at opleve.
Yes uden Jon Anderson og Rick Wakeman er bare ikke rigtig Yes. Denne konstellation var derfor længe ventet, og rejsen gik storladent på tværs af både de proggede og poppede dele af bagkataloget, hvor ikonerne dog indimellem fremstod stærkere end sætlisten.
Søndag på Amager viste metalguderne Judas Priest, hvor kværnen skal stå. Birmingham-bandet osede af klasse, mens opvarmningen Megadeth stank som Køge Bugt i pålandsvind.
Der var vaskeægte kærlighed til metal i luften, da Halford & co. lørdag leverede en god blanding af nye hits, gamle slagere og glemte godter med en lille surprise i ærmet. Der er mødepligt i Royal Arena i aften!
Et overflødighedshorn af covers. En unødvendigt stram perfektionisme. Det blev en tand mere rosenrødt end giftigt. De lange epics blødte dog op og viste, at Guns N' Roses stadig tør leve sig ind i numrene, når de tager sig tiden til det.
Det var med det helt store udstyrsstykke, at legenderne Iron Maiden besøgte Royal Arena på deres ’Legacy of the Beast’-tour og gik 40 års bagkatalog igennem. Det var usædvanligt stort og ambitiøst – men var det også for meget?
Chokeffekterne blev lagt på hylden til fordel for et solidt spillet show, hvor Manson gav publikum, hvad de ville have, og gjorde det smilende og tæt på topformen.
Forventningerne var naturligt høje til den første, lettere modificerede, udgave af ‘An Evening With’ på dansk jord. Istedet for en bragende succes, var aftenens koncert en kontrastfyldt fremvisning af kvartettens tidligere kunnen og nuværende mangler på samme.
Metallica havde fået banket rusten af sig, men det var især publikum i Hamburg, der gjorde, at koncerten i hansestaden var markant bedre end på den jyske hede.
Efter en noget haltende start i Herning fik Metallica alligevel hevet sig op ved hårrødderne til en koncert på den fornuftige side af godkendt.
Tilkaldevikaren blev torsdag aften sendt i Pumpehuset for at give en vurdering af Trivium og Power Trip, som viste sig at være et skævt match.
På papiret bød Pumpehuset på et brag af en core-oplevelse. Virkeligheden viste sig at være en anden. Det kan endnu en gang konstateres, at tyskerne kan noget helt specelt, som resten af verden kan tage ved lære af.
Fu Manchu lagde endnu engang vejen forbi København og viste endnu engang, hvorfor de stadig er aktuelle
Hvis man køber præmissen, er Hollywood Undead i live-regi ekstremt underholdende og en meget positiv oplevelse.
Den gamle fan af keltisk punk blev sendt i byen for at opleve den koncert, han i sin tid drømte om. Men selvom festen fortsætter, begynder den at blive lidt træt i det.