Unto Others begik et stærkt gothrock-album i 2021, og nok er mascaraen tørret ud bag de mørke solbriller siden, men forsinket ros er på sin plads.

Med ‘Arise’ sprang Sepultura fra brasiliansk undergrund til verdensstjerner, og pladen står stadig som deres bedste plade i karrieren.

Korn fortsætter revitaliseringen med en plade, der er bygget på sorg, gode ideer og kompetent sangskrivning. Af de toneangivende nu-metal-mastodonter, der stadig udgiver musik, er Korn for tiden det mindst metaltrætte.

Er fint nok godt nok for Slipknot? ’We Are Not Your Kind’ er endnu et album, som vil være glemt, når turnécyklussen er overstået. Det har sine højdepunkter, men der er ikke mange af dem.

Det var først, da Slipknot trådte et skridt væk fra nu-metallen, at de viste sig langtidsholdbare. Inden næste måneds Copenhell-koncert kigger vi tilbage på bandets tredje og bedste album, der netop er fyldt 15 år.

King 810 deler stadig vandene med lige dele tomme kalorier og opfindsomme, indlevelsesrige kompositioner.

Coheed & Cambria vender tilbage til Amory Wars-universet i hvad der mest af alt virker som et nyt kapitel i sagaen. Et velskrevet og velkomponeret kapitel.

Klodsede, ironisk fascististiske og vanvittigt provokerende: Carnivore var et band, det ville have været lettest bare at hade, men sangene og den tvetydighed, provokationerne blev leveret med på milepælen ‘Retaliation’, gør dem uomgængelige.

Turnstile er netop blevet annonceret som et af de mere utraditionelle navne til Copenhell. Men hvem var det lige, der bestilte en blanding af Snapcase og Animal Collective?

Nu metallen er på vej tilbage. Det samme er Korn. Mens genren påbegynder endnu et indtog i musikhistorien, rejser fader-bandet sig fra støvet. Efter mange turbulente år og udgivelser lader det til, at den amerikanske kvintet har genfundet energien og nerven.

Karrierens sjette fuldlængdealbum er en manifestation af, hvem Gojira er, og hvilket kolossalt talent de besidder.

Alt er ved det gamle hos Kvelertak, og så alligevel ikke. De genopfinder sig selv ved at hive klassisk rock ind i deres pumpende punk/metal-hybrid, men de gør det også uden at rykke sig synderligt.

’Incarnate’ er en stærk udgivelse fra Killswitch Engage. En udgivelse, der cementerer bandes position inden for genren efter en ørkenvandring af middelmådige udgivelser. Samtidig er det pladen, hvor Jesse Leach for alvor vender tilbage som forsanger.

Endnu en supergruppe er født. Denne gang med Slipknots trommeslager gennem snart 20 år, Joey Jordison, som skurken med planen.

Dream Theater falder aldrig igennem, leverer altid høj musikalsk power og ekvilibrisme. Således også på bandets første selvbetitlede album, som understreger, hvor stille Dream Theater egentlig står.

De kolde vinde blæser i en ny musikalsk retning på Satyricons selvbetitlede udgivelse, der er en sjælfuld og dyster fuldtræffer i den norske duos karriere.

Down var i absolut topform, da de lørdag aften leverede den måske bedste koncert på årets Copenhell.  

Killswitch Engage svingede lørdag forbi Amager Bio og viste med knivskarpt samspil og autentisk energi, hvordan metalcore kan være andet og mere end blot metervaremetal.

Trods genindsættelsen af Jesse Leach og en aggressivitet, man ikke hørt fra Killswitch Engage siden ’Alive or Just Breathing’, genopliver ’Disarm the Descent’ kun momentvis det tidlige mesterværks magi.

Opeth behøver næppe nærmere introduktion. Det er dog ikke ensbetydende med, at en koncert med dem er en selvskrevet succes. Tværtimod faktisk. Denne uge besøger de såvel Århus som København, og til trods for at man glæder sig, så er det også med skepsis. Her bringer vi fem plus/minusser, der fortæller, hvorfor man på én gang bør få røven af sted og holde sig langt væk, når Opeth besøger byen.