Der var tungt i Lille Vega lørdag aften, hvor LLNN tog Burst og Offermose under armen og gav første danske venuekoncert, siden Victor Kaas overtog posten som frontmand i bandet.
Tirsdag aftens mest interessante band var opvarmningen, mens Perturbator var mere veloplagt, end sidst vi så dem i København.
Black metal på en søndag aften kan godt være en lidt sløv oplevelse – men denne søndag var Vega pakket med glade fans, der begejstret tog i mod Kanonenfieber og det, som i folkemunde går under betegnelsen “Det Sande Batushka”.
Michael Gira har fortsat masser af dystopi på sinde og fik VEGA med sig under en to en halv time lang maraton-koncert en sen tirsdag aften.
The Hives fik salen til at koge, men kendte heldigvis deres besøgelsestid og stoppede festen, mens den var god.
Hvad er bedre til at fejre 20 års jubilæum som fotograf på et af Københavns mest ikoniske spillesteder, end ved at snuppe koncert nummer 5000-og-noget i rækken med den amerikansk-canadiske rebel Grandson?
The Devil’s Trade overraskede positivt med udvidelsen i line-uppet, mens Alcest leverede en velspillet men sært følelsesløs koncert.
To John Cxnnor-koncerter i streg – to anmeldere – to forskellige oplevelser. Det kalder på en samtale. Så den tog vi, og så allierede vi os også med ingen ringere end lydguruen Peter Albrechtsen.
Det er kun en uges tid siden, vi sidst så SYL, men denne gang var de hovednavn og det klædte dem.
Hvis man ikke var der i går, så gik man glip af noget. Noget, som de, der var der, vil tale længe om. Og så er det jo ret heldigt, at der stadig er lidt billetter tilbage til koncerten i aften.
Puscifer fik behændigt vist os bagsiden af amerikansk kultur anno 2023 og udstillede det absurde i vores verdens selvvalgte overvågningssamfund.
Messa lever op til favorit-værdigheden med en kemi og stemmepragt, der mere end illustrerer, at de er klar til næste trin på karrierestigen.
Det virkede som om, Tears of Fire gav os det show, de troede vi gerne ville have, og imens stod vi og savnede meget mere af de fine persiske elementer i deres funeral doomede black metal.
Tyngde var fredagens fællesnævner. SVINs jazzede flair tilføjede ekstra bredde til helheden, mens Messa og Shy, Low skød skarpest gennem Colossals genre-filter.
We Lost The Sea’s instrumentale post-metal lød spændende på papiret, men endte med at gå i tomgang.
Ordene kommer fra Vægtløs, der gav os et intenst show på A Colossal Weekends første dag, og dem vender vi tilbage til. Men vi fik også markant vokal fra både Svarta Havet og Liturgy og absolut ingen vokal fra We Lost The Sea, Weal og And So I Watch You From Afar.
Trods en lidt statisk start skinnede magien igennem i Liturgys første koncert på dette års A Colossal Weekend.
Fredag på A Colossal Weekend er netop det. Kolossal. Med to fede bookinger, der svingede ind fra højre i sidste sekund, får du travlt.
Lørdagen byder på japansk vanvidsjazz, dansk kvalitets-hardcore og engelsk grindcore af den hidsige slags, med blandt andre Boris, Eyes og Pupil Slicer.
En mangefacetteret tourpakke slog påskesøndag et smut forbi VEGA og skilte fremmødet ad med hver sine dedikerede tilhørere – samlingskraften vandt i den sidste ende.