Tidligere har provokationerne været et stabilt fixpunkt. I fredags var konfrontationerne dog lagt på hylden, og Taake fokuserede på musikken i al dens utæmmede vildskab.

Tribulation kæmpede med at holde deres ellers overbevisende mørke tone intakt i en sal med fulde aarhusianere. Sangskatten blev dog trods alt leveret med æren i behold.

Suffocation er dødsmetal uden de store udsving. Lørdag aften var de hovednavn på Royal Metal Fest 2019 og gav en af deres bedre koncerter i Danmark.

Med smittende spilleglæde og medrivende musik leverede Asphyx den med flere længder bedste koncert på Royal Metal Fest 2019. 

God Dethroned serverede dødsmetal og nihilisme i afmålte doser, og publikum på Royal Metal Fest 2019 tog pænt imod det, de fik fra Holland.

Fakler, spikes og omvendte kors. Nordjevel gik ikke ned på black metal-klicheer, men det melodiske fundament vaklede, og genkendeligheden druknede i komprosmisløs smadder. Men nu var vi jo heller ikke kommet for at danse.

I et solidt dødsmetallisk program på RMF var Vomitory det dødsband, der slap absolut dårligst fra deres optræden. Uengageret, anonymt og forglemmeligt var stikordene.

Et feststemt publikum var aftenens højdepunkt, mens Alestorm leverede en noget rutinepræget optræden. Det viste sig at være nok.

Prime Collective bød på fem timers showcase med en bred vifte af selskabets orkestre under velgørenhedsfanen ’Prime Is Giving’.

En velkæmmet og veloplagt Dave Wyndorf leverede stoner-festen på Voxhall trods bidende kulde, mudder i lyden og et mandagstræt publikum.

På hjemmebane leverede I’ll Be Damned og Baest en fest, der var lige så imponerende og gennemført, som man på forhånd havde forventet.

Fem bands med kvinder i front lagde vejen forbi Aarhus. Det kom der en solid omgang østrogen- og testosteronladet metal ud af.

Aalborg kom med det gode humør, Randers gad ikke rigtig engagere sig, og Aarhus lovede at komme med gaver, som de glemte de fleste af derhjemme.

Der var ægte, rådden dyreblod, livedebut fra (0) og flotte koncerter fra Crocell, Horned Almighty og Ne Obliviscaris. Lørdagen havde det hele på Royal Metal Fest.

De kom, de spillede, de sejrede. Australske Ne Obliviscaris gav en kraftpræstation uden sammenligning, der fik festivalens øvrige bands til at virke som amatører.

Fredag var dagen, hvor nogle af de mest imødesete kunstnere skuffede, men hvor et par uventede guldkorn i stedet kiggede frem fra dyndet.

Prog/tech/melodød/core-ekvilibristerne Allegaeon gav en intens og energisk gang fysik-undervisning.

Ensiferum gav en kort, men veleksekveret koncert, der ikke fraveg formel, og som gav deres og genrens fans, hvad de havde ventet en hel weekend på.

Horned Almighty var hevet ind efter afbud fra franske Svart Crown, og de var en kapabel afløser, der med knogler og brøl gav en dyster og medrivende koncert.

Der var ikke meget supermand over frontfigur Nick Holmes i Bloodbath, og resten af bandet leverede en middelmådig, hvis ikke decideret tilbagelænet præstation.