Lydproblemer og teknisk fnidder forhindrede San Franciscos Black Cobra i at sparke årets Heavy Days i Ungdomshuset ordentligt i gang. Faktisk var duoens koncert kun lige nøjagtigt tålelig.
20 minutter var alt, hvad den nye københavnertrio skulle bruge til at overbevise om at de kan føre stilen videre fra deres tidligere bands.
Sidste omgang HDDT blev åbnet af de kæbenhavnske stonerveteraner der har rejst sig fra graven. 10 års pause har bare ikke udbedret de mangler de havde i sin tid.
Tirsdag aften var sat i trioernes tegn, da Jazzhouse lagde scene til Helms Alee og Russian Circles. To koncerter af vidt forskelligt format.
Det var endnu en dag på kontoret for den australske dronemusiker Oren Ambarchi, men det, der kommer over hans skrivebord fuldt af effektpedaler, er af uforholdsmæssigt høj kvalitet.
NYHC-ikonerne i Madball fik samtlige supportbands til at blegne og ligne en flok glade amatører, da Amager Bio inviterede indenfor til hele 5 hardcorekoncerter på 5 timer.
"This is Armageddon!" Satyricon havde sjældne numre med i Malmø, der momentvis fremmanede ånden af true black metal. Men det fik også nyere numre til at blegne temmelig meget.
Steven Wilson vendte mandag aften tilbage til København og leverede en koncert, der var lige så progrockende velspillet, som den var imødekommende og humoristisk.
Onsdag aften på Pumpehuset bød på While She Sleeps og Cancer Bats, der begge er albumaktuelle med henholdsvis 'Brainwashed' og 'Searching For Zero'. Med sig som opvarmning havde de post-black metallerne Oathbreaker og melocore-drengene Hundredth.
De amerikanske sludgehoveder i Eyehategod sejrede, norske Tombtones fejlede og danske LLNN viste flot form.
Goatwhore fungerede bedst til en metalafrunding af påsken, hvor også hovednavnet Skeletonwitch og opvarmningsbandet i Mortals gjorde det godt i Pumpehuset.
Der var herlig gang i løjerne, da Deep Purple (næsten) gæstede Fredericia.
Der var dømt dyster rock og folk i forskellige varianter torsdag i Templet, hvor Of the Wand and the Moon og Heavy Days in Doom Town-aktuelle King Dude spillede op til tristesse og mordballader.
Devin Townsend lagde endnu engang vejen forbi Danmark, og problemer med stemmen viste sig endda at være en lille fordel, da den gode metalkoncert skulle skabes.
Der gik lidt for meget fejring og gøgl i sidste halvdel af koncerten med Death To All, der på det positive huskes for godt musikalsk samspil og en veloplagt Gene Hoglan.
Der var muligvis ikke meget konge af råddenskab over dem, men lørdag aften leverede C.O.C. nu alligevel en velspillet, oplagt og overraskende ydmyg koncert for et lille, intimt publikum.
Det er altid dejligt at blive positivt overrasket. Og U.D.O. med legendariske tidligere Accept-forsanger Udo Dirkschneider i forgrunden overraskede i den grad positivt lørdag aften i Kolding. Det skyldtes ikke mindst oplevelsen af, at den nuværende besætning i U.D.O. spiller rigtig godt.
Glamour of the Kill er såmænd blevet anmeldt to gange før i Devilution, begge gange til et enkelt point. Denne anmeldelse bærer stolt traditionen videre.
De var på besøg for tre år siden, og onsdag aften i sidste uge vendte Nadja så tilbage til KB18, hvor de leverede en fremragende koncert på et ikke-så-fremragende spillested.
Sympatiske Skambankt fejler sjældent med deres medrivende rock. Torsdag aften i Pumpehuset var ingen undtagelse, hvor den norske duo Kindred Fever også gjorde indtryk med glimrende bluesrock og et cover af Mercyful Fate.