”We're supposedly in f****n' Denmark!”. ”Old Nick” rallede, trommerne hamrede pitten til døde, og Bloodbath lukkede AMF ned med masser af Wacken-klassikere i ærmet.
Der Weg Einer Freiheit var den undertippede spiller lørdag aften, klemt inde mellem to af festivalens headlinere. De mestrede dog opgaven med storladent sortsind som den mere harmoniske modpart til, hvad aftenen ellers havde i vente.
Selvom den kørte på rutinen var irernes metalmaskine velsmurt, og Primordial gentog successen i det jyske med Nemtheanga som det stolte midtpunkt med det fængslende blik.
"Jeg er glad for, at jeg ikke skal på efter det her." Selv musikerne blandt publikum var imponerede, da Cattle Decapitation i den grad leverede varen i Aalborg.
Zeal & Ardor lukkede deres verdensturné på magisk vis og serverede den muligvis bedste metalkoncert på dansk grund i år.
Horned Almighty leverede på vanligt højt niveau, da spillede på Aalborg Metal Festival 2019 og gav smagsprøver på den kommende plade.
Grand Magus leverede præcis, hvad man havde kunnet forvente af den svenske powertrio. Skabelonmetal spillet stramt, sikkert og særdeles uinteressant.
Dopelords stoneropvisning fredag aften var en nydelse og et stilstudie i, hvordan velfungerende rygermetal skal skæres. Desværre varede den alt, alt for kort tid.
Hvorfor Grusom ikke for længst har nået samme anerkendelse som eksempelvis sjælefrænderne fra Bersærk er en gåde. Den fine koncert på AMF gjorde intet for at give os et svar.
Swindler var det skæve indslag på en ellers sort torsdag, hvor bandet hyggede om publikum og leverede en gang knallertmetal, der trak mundvigene op på de fleste.
”Lad fordrukken fortid være fortid” var parolen, da K.K. Warslut holdt sig fra mikrofonen og fokuserede på det, Deströyer 666 nu engang gør bedst – at ralle, bølle og hærge, som var vi havnet i en tidslomme anno 1985.
Alt var, som det plejede, til Kadavars turnéstart, hvor retrorocken fik modsvar af Hällas, der med troldmandskapper og fantasyfortællinger trak i en helt anden retning.
Magma hev godt med skeletter fra 1970'ernes storhedstid ud af skabet, og spillede som en drøm, der gerne måtte have varet længere. Dog helst ikke på bekostning af All Traps On Earth, der var et hidsigt, progressivt indslag fra den svenske undergrund.
Gulvet sejlede i Amager Bio, publikum var tændt, og aftenens hovednavn leverede på sin vis, men det blev mere til fadøl end decideret fest.
Mægtige Conan gæstede Lille Vega, og omkring 50 mødte frem. Oveni det var der adskillige lydbøffer. At de blev løst var ikke nok til at hive det engelske superdoom-band op fra en kvalitet, der lå langt under vanligt niveau.
En mindre demonstration af europæisk kulturarv skete denne iskolde aften på Vegas glamourøse bodega, Ideal Bar. Med socialrealisme og en potentielt ny Patti Smith fik en noget beskeden mængde mennesker en uforglemmelig oplevelse.
Fredag bød, udover julebryg, på både klassisk dødsmetal ogl den mere heftige af slagsen, da Entombed A.D. førte an og havde taget Aborted og allestedsnærværende Baest med sig til festen på VEGA.
Der var black metal, sludge, doom og sågar lidt melodi på 1000Fryd lørdag aften, da Ungraven, Sixes og Un gav koncert for undergrunden i Aalborg.
Det var på alle måder intenst, da Daughters trynede Loppen med et inferno af støj, sved og en umådeligt udadvendt forsanger. De gendannede Jeromes Dream var langt mere introverte.
Minimalismen drev værket mandag aften, da Sunn O))) endnu engang gæstede DR Koncerthuset. Det var bare en dårlig dag på kontoret for drone-legenderne, der tjente som det kedelige eksempel på, hvordan man kan tabe alt fra studiet til scenekanten.