Amon Amarths eventuelle kvaliteter forsvandt i en sky af røg, damp og oppustelige plasticdyr. Arch Enemy lød som sædvanlig, og Hypocrisy kæmpede med lyden.
I sin tid proklamerede Refused sig selv punkens fremtid. De viste sig at få ret, men mistede dermed også deres berettigelse i nutiden.
Kataklysm forsøgte og var hæderlige, men måtte se sig slået på kunnen og gennemslagskraft af flere andre tirsdag aften i Aarhus.
I Fredericia beviste Marduk nok engang, at de er i særklasse på en scene. Men det ville efterhånden klæde bandet at skifte de evigt samme sange ud på sætlisten.
Fremmødet var beskedent, men indsatsen fra Moonspell og Rotting Christ var mere end hæderlig i Kolding.
Der var kranier og flammer på tøjet. Corpsepainten var nogle steder knivskarp og frisk, hos andre mudret og ond. Amager Bio summede af forventning. Og der var osterejer alle vegne.
Selvom der var stort fokus på det nyeste album, som er smukt, men metalfattigt, så var der alligevel noget dystert og tungt over Leprous' fine koncert, så resultatet alligevel var en ganske intens oplevelse.
En Ghost-koncert for meget og en Tribulation-koncert for lidt. Sådan var følelsen efter en lang aften i Forum, der startede på toppen og endte middelmådigt.
Karismatiske Gaahl er indiskutabelt en fremragende vokalist, der har lavet en udmærket debutplade med Gaahls Wyrd. Men koncerten i Pumpehuset blev et miskmask af materiale i alle retninger med musik fra fire forskellige bands igennem karrieren.
Med en tredelt koncert, der startede halvslapt og endte suverænt, beviste Mayhem, hvorfor de er det væsentligste black metal-band igennem tre årtier.
Lars Ulrichs nye yndlingsband har skyndt sig for meget til vinylpressen og har ikke fået alle de nye sange til skinne igennem. Men bandets selvtillid er vokset efter touren med Metallica, så der er stadig stort potentiale i de trondheimske gutter.
Klaprende tænder, mørke og dysterhed i et vandtårn i Brønshøj. Selvom kulden og frygten for frostdøden indtraf, blev aftenen i selskab med Solbrud en aften, de fremmødte aldrig vil glemme.
Belgiske Amenra spiller hårdt og tungt, men også blødt og sart. De mestrer som regel balancegangen, og et udsolgt Stengade stod på tæer for at opleve det.
Alter Bridge er velspillende band, der til dels leverede varen i K.B. Hallen, men Shinedown stjal showet.
Med et dusin af musikhistoriens sejeste thrashhymner omfavnede Max og Iggor Cavalera fortiden og forvandlede Pumpehuset til en fandenivoldsk og nostalgisk tidsmaskine med en koncert, der næsten kom i mål som en helt suveræn oplevelse.
På trods af sygdom leverede Åkerfeldt & co. en af karrierens stærkeste koncerter på dansk grund med flere sjældent spillede sange i godteposen til nye såvel som gamle fans.
Night of the Black Attack 2019 blev atter afholdt af HeavyMetal.dk og løb af stablen i weekenden med op-og nedture, skiture og byture. En god blanding bolsjer var blevet valgt til aftenen, men som altid var der noget i posen, der smagte bedre end andet.
Månegarm lever fortsat højt på vikingeklicheer, der kun er blevet mere tyndslidte med årene i takt med sangskrivningen. Risikoen for at have glemt koncerten, inden året er omme, er høj.
Katla var i det vittige hjørne, og fik trukket folket stærkt op som et af lørdagens første bands på programmet.
Thorium kan deres dødsmetal og serverer den stilsikkert, ligesom deres forsangers uudtømmelige arsenal af anekdoter underholder. Deicide behandles dog ikke pænt.