Krystalkuglen – Copenhell 2019

Populær
_E2P5252

Vi kigger i krystalkuglen og forudser hvem, der kommer til at fylde Copenhells plakat ud næste år. Der er en vis mængde spekulation og ønsketænkning involveret, men lur os, om ikke vi kommer til at se nogle af navnene offentliggjort i det nye år.

Kunstner
Titel
+ Slayer + Carcass + High on Fire + Deicide + Dream Theater m.fl.

De store forventninger til næste festivalår er allerede ved at bygge sig op. Copenhell har lagt massivt ud med annonceringerne af Slipknot og ikke mindst Tool, et af de allerstørste scoops i hele festivalens historie, når bandet vender tilbage til Danmark for første gang i 13 år. Derudover er der vægtige rock- og metalnavne navne at finde i Lamb of God, Slash feat. Myles Kennedy, Stone Temple Pilots, Rob Zombie, Amon Amarth, Dimmu Borgir og Refused.

I alt er 26 navne annonceret indtil videre. Sammenlignet med mængden af bands på festivalen i 2018, betyder det, at der mangler lige omtrent 20-25, før plakaten er helt fyldt op. Men hvem tror vi ellers kigger forbi Refshaleøen til juni – og hvem ønsker vi at se? Vi har kigget på programmerne for belgiske Graspop, franske Hellfest og selvfølgelig Sweden Rock og holdt dem sammen med vores egne ønsker og nøgtern kalkule.

Læs med, når vi kigger i krystalkuglen nedenfor og giver vores bud på navne, vi tror kommer til at spille på Copenhell 2019.

Limp Bizkit:
Indrøm det nu bare, du vil jo gerne. Lige meget hvad din holdning er til Limp Bizkit, så er det slet ikke et dårligt bud på årets nu-metal navn på Copenhell. Vi har efterhånden sat kryds ved flere af de helt store, og nu Disturbed spiller i Danmark til maj og derved er en mindre sandsynlig booking til sommer, er Limp Bizkit et godt bud. Ikke mindst fordi bandet turnerer Europa rundt fra starten af juli og frem. Bandet var for nylig ude og varsle nyt materiale, selvom både Fred Durst og Wes Borland officielt og uafhængigt af hinanden har cementeret, at Limp Bizkit var slut og ikke andet end et nostalgi-band. Det første har altså vist sig at være en sandhed med modifikationer, mens det sidste nærmest er en realitet. Hvis kvintetten fra Jacksonville skulle ende på Copenhell, bliver det en nostalgikoncert af samme kaliber som Clawfinger i 2016 og Prophets of Rage i 2017. Den simple kender håber på at svinge bingovingerne til ‘Rollin’ ('Air Raid Veichle'-versionen, naturligvis), mens den sande fan har en våd drøm om at få hørt ‘Pollution’, ‘Counterfeit’ og ‘Indigo Flow’.

Slayer:

De har ganske vist lige været her, men det betyder ikke, at de ikke kommer igen. Slayers annoncerede afskedsturné begyndte i maj 2018, men strækker sig nu langt ind i 2019 med den (indtil videre) sidste koncert til Rock in Rio i Brasilien – til oktober! Til juni krydser de Atlanten igen, hvor de henover sommeren spiller på en række europæiske festivaler, hvor koncerterne er tydeligt annonceret som final shows (og ikke som en final tour, hvilket tydeligvis er en vigtig skelnen). Og hvorfor ikke inkludere Copenhell, der har lagt scene til Slayer to gange – senest i 2017, hvor legenderne lukkede festivalen ned med en triumf af en koncert?

Det er måske for meget at forlange fra thrashens største arbejdsheste, men der er hul i kalenderen mellem et arenabesøg i Schweiz, Graspop og Hellfest, så man kan håbe på et sidste besøg fra Slayer enten torsdag den 20. juni eller lørdag den 22. juni. Desværre ved vi også, at Slayer helst holder en dags pause mellem deres koncerter, hvilket ikke flugter særlig godt med idéen om et Copenhell-besøg. Så er det måske mere sandsynligt, at de bliver i området og spiller på Roskilde Festival, når de weekenden efter er i Norge og spille på festivalen Tons of Rock?

High on Fire:
Et af redaktionens yndlingsbands har endnu ikke betrådt Copenhells scener, men det kan der selvfølgelig rådes bod på. Riffbetvingeren, den omvandrende vom Matt Pike, har sjældent en dårlig dag, selvom han måske ikke er lige så meget on fire som for ti år siden. High on Fire er dog stadig leveringsdygtige, rutinerede og fede live.

Der er dog ikke så meget, der lige nu taler for, at High on Fire skulle tage forbi Copenhell til sommer. De har været aktive herhjemme, hvor de spillede på Roskilde i 2017 og i Pumpehuset med Enslaved her i efteråret. Men sikkert er det, at de er højaktuelle med Lemmy-hyldesten ‘Electric Messiah’, og at de indtil videre har én annonceret koncert i Frankrig den 23. juni, dagen efter Copenhells sidste dag. Og det åbner jo for visse muligheder.

Dream Theater:
Copenhell faciliterer en bred vifte af udtryk inden for metallen, men er der en genre, der ikke har fået så meget plads på festivalens lineup, er det den progressive metal. Det kan man måske ikke fortænke dem i, eftersom prog metal-bandsene oftest ikke er dem, der sørger for festen og det store ølsalg. Det er tit knald eller fald, som man for eksempel så det med Psychotic Waltz sidste år. Dream Theater befinder sig ikke ved karrierens højdepunkt, men er ikke desto mindre en af prog-genrens førende bands. De spiller på Hellfest, så der er altså mulighed for, at Copenhell kan profilere en lidt overset genre i lineuppet og samtidig fremvise et stort, internationalt navn, der ikke har spillet på festivalen før.

Carcass:
Det legendariske britiske dødsmetalband har redet højt på comebacket med ‘Surgical Steel’ fra 2013, og ligesom med Slayer er det ikke mere end halvandet år, siden de sidst besøgte festivalen. Til næste sommer er de igen at finde i området, når de besøger både Graspop og Hellfest, ligesom der også er forlydender om en kommende plade, hvis materiale nok skal luftes.

Deicide:
Et andet legendarisk dødsmetalband, dog fra USA, er aktuelle med det tolvte studiealbum ‘Overtures of Blasphemy’, som vi i vores anmeldelse kaldte et comeback for frontmanden Glen Benton. Og så er de på Europaturné til næste sommer, hvor de spiller på førnævnte Hellfest. Det ville være en oplagt chance for bandet at få taget revanche efter gruppens koncert på Hades i 2011, hvor numrene forsvandt i dårlig lyd, og Benton måtte have noter med på scenen for at huske teksterne. Med tanke på genrefordelingen på Copenhell synes det måske mere sandsynligt, at enten Carcass eller Deicide kigger forbi og repræsenterer den gamle skole, end at begge gør.

Death Angel:
Thrash betyder svedige mænd, headbanging, moshpits og øl i stride strømme. Det er lige i Copenhells ånd, og derfor kan man godt bruge mere af det, selvom Municipal Waste allerede er at finde på plakaten. Næsten alle thrashens koryfærer – undtagen Metallica, selvfølgelig – har efterhånden spillet på festivalen, og det vil derfor være svært at hive noget op af hatten, uden at det begynder at lugte af genbrug. Men de klassiske Bay Area-thrashere i Death Angel har endnu til gode at besøge Refshaleøen, og eftersom de er annonceret til både Sweden Rock, Graspop og Hellfest i samme måned, er det ikke usandsynligt, at de slår vejen forbi. Det ville klæde festivalens plakat, ligesom det vil give modvægt, nu Testament spiller på Roskilde næste år.

Gaahls Wyrd:
Det er efterhånden nogle år siden, at gode gamle Gaahl har gæstet Copenhell. I efteråret havde Aalborg Metal Festival fornøjelsen af hans seneste projekt Gaahls Wyrd; en God Seed-version 2.0, som vi nu spår til at spille på Copenhell anno 2019. Hvorfor? Jo, fordi vi bruger for meget tid på Instagram. Som vi for nogle måneder siden afslørede på Facebook gennem et screenshot, begyndte Gaahls Wyrd at følge Copenhell på det billedbaserede sociale medie. Og hvilken anden grund skulle der være, end at de er blevet booket til at spille?

Hatebreed:
De amerikanske hardcore-moshere har 25 års-jubilæum til næste år, hvilket de fejrer med en amerikansk tour i foråret, der også tæller Obituary, Cro-Mags, Terror og Fit for an Autopsy. Sommeren synes reserveret Europa, hvor de eneste annoncerede datoer indtil videre tæller Graspop og hollandske Jera on Air i juni, hvor også Terror er annonceret, og så tre tyske koncerter i rap til august. Det giver en vis plads til et dansk visit, og nu Terror i forvejen er annonceret til Copenhell, synes det meget sandsynligt, at tourmakkerne i Hatebreed kommer med.

Agnostic Front:
Et andet hardcorenavn, der kunne trække de bredskuldrede og oldschool frem, er Agnostic Front. NYHC-veteranerne genfandt formen på ‘The American Dream Died’, og der er godt med plads i sommerens festivalprogram, hvor de få datoer tæller Graspop, Brutal Assault og den tyske Reload Festival i august, som Hatebreed også besøger. Det ville være både flot og passende at kunne give Roger Miret, Vinnie Stigma & co. et spot på årets festivalplakat.

The Ocean:
Det tyske bandkollektiv er et sikkert kort, for deres voluminøse progressive metal løfter sig live, og frontmand Loïc Rossetti kommer virkelig ud til publikum. De er desuden aktuelle med ‘Phanerozoic I: Palaeozoic’, et konceptalbum, der i bedste prog-stil får en opfølger i 2020. Det er derfor ikke utænkeligt, at de fylder 2019 ud med koncerter, og de er da også allerede at finde på plakaten til Hellfest, der finder sted samtidig med Copenhell.

Et alternativt bud kunne også være svenske Cult of Luna, hvis post-metal bevæger sig i en lignende stemningsfuld åre. De er ikke albumaktuelle, men har allerede besat et par festivalshows i slut-juni, og det er næppe, fordi Roskilde Festival inviterer dem forbi så hurtigt igen.

Tesseract:
Skal vi komme med et bud på et mere moderne, progressivt metalband, der meget vel kunne tænkes at slå vejen forbi Refshaleøen, er Tesseract oplagte. De er populære, har netop spillet i Pumpehuset og til sommer befinder de sig i Skandinavien lige der, hvor Copenhell finder sted. Nærmere beskrevet er de annonceret til at spille i Sverige den 19. juni (på Copenhells opvarmningsdag) sammen med Dream Theater og Animals as Leaders, før den næste koncert er på norske Tons of Rock ni dage senere. Der er altså godt med plads til et visit på Copenhell, og måske kan man endda håbe på en større progpakke?

Harms Way:
Hvis du er typen, der godt kan lide ‘core med kant af industrial og punk, så kender du sikkert Harms Way. Det amerikanske band er et godt bud på yderligere en solid gang bøllecore på Copenhell af slagsen, der giver ubehagelige følelser i nakken dagen efter. Amerikanerne spiller på Vainstream Rock Fest i Tyskland d. 29 juni. Den tur over Atlanten kaster endnu en koncert af sig i det tyske i juli, men andet er endnu ikke offentliggjort, og de tager næppe til Europa uden at spille flere koncerter. Her ville Copenhell være mere end oplagt.

Uada:
Copenhell har efterhånden tradition for at have et hypet black metal (eller black metal-relateret) navn på plakaten. Tænk på Batushka eller Zeal & Ardor fra de sidste år. Nu er den polske sensation Mgla annonceret til Viborg Metal Festival næste år, men et bud på et lignende, kutteklædt og fremadstormende black metal-band kunne være amerikanske Uada, der har begejstret med pladerne ‘Devoid of Light’ og ‘Cult of a Dying Sun’. De har desuden bevist deres værd til Dark Mental Festival tidligere i år.

Sulphur Aeon:
Det her bærer måske mere præg af ønsketænkning, men nu vi er ved den fremadstormende ekstremmetal, bør tyske Sulphur Aeon – hvis der altså er retfærdighed til i denne verden – få et markant skub fremad med deres nye album ‘The Scythe of Cosmic Chaos’, der udkommer den 21. december. Deres lovecraftianske blæksprutte-dødsmetal er både atmosfærisk, tungt riffende og melodisk, og det er sådan noget, der burde kunne åbne op for et bredere publikum og fortjener et spotlight på landets største metalfestival.

Der skal selvfølgelig også danske navne på programmet. Indtil videre har Copenhell annonceret Baest, Heilung og Konvent til at spille på hjemmebane, men vi kan godt regne med flere danske bands end det.

Oplagte nye navne til at prøve kræfter med Pandæmonium-scenen ville være bands som Sunless Dawn og Xenoblight, der begge har vundet den danske Wacken Metal Battle og altså har en vis erfaring, men begge bands er annonceret til at spille til When Copenhell Freezes Over i januar 2019. Da der er ikke tradition for, at et band spiller til både dét arrangement og på årets festival, synes det derfor usandsynligt.

Mønsteret synes nærmere at være, at bandsene prøves af på When Copenhell Freezes Over og får lov til at spille en af de store scener op året efter. Det giver også mening, når man ser, at både Baest og Konvent spillede til When Copenhell Freezes Over i 2018. Derfor synes det mere sandsynligt, at nogle af det års navne i form af Cabal og Dirt Forge (der begge prøvede Roskildes Rising-scene af i sommer), Unseen Faith og de scenevante sleazerockere Junkyard Drive får lov til at komme på årets plakat.

Man skal nok heller ikke underkende allerede veletablerede navne som thrashlegenderne Artillery, der er højaktuelle med den glimrende ‘The Face of Fear’ og aarhusianerne i I’ll Be Damned, også aktuelle med ‘Road to Disorder’, der prøvede kræfter med Pandæmonium-scenen og overbeviste tilbage i 2016. Måske 2019 bliver året, hvor de tager skridtet videre?

Det er ikke til at sige endnu. Som med alle andre bud på denne liste er det spekulation, men man kan da få lov at håbe på lidt af hvert. Og ellers må vi vente og se.