Den danske trio, Slim0, byggede op og rev ned i en hel times rutsjebanetur af en koncert. "Vi er her ikke for eskapisme", sagde de, men koncerten var et godt frikvarter fra de gængse formater og regler.
Diamond Head og Girlschool udgiver liveplader, mens Metal Magic Festival står for døren med Venom og Pentagram på plakaten – er vi havnet i et andet årti lige pludselig?
Hej Roskilde Festival! Vi glæder os til ALT det du har at byde på. Vildskaben længe leve — vi ses i pitten, hvor du mindst venter det!
Det er vildt moderne med læringspunkter, lessons learned, feedback – kært barn har mange navne i bullshit bingo-spillets uendelige ordforråd. Men der er faktisk noget om snakken. For hvordan bliver vi bedre, hvis ikke vi tør kigge tilbage og tage ved lære af fortiden?
Copenhell anno 2025 var defineret af flipsidens overflod; alt for mange ligegyldige bands, der gav forventeligt ligegyldige koncerter, men ikke alt var helt af helvede til! Rob Dukes var tilbage i Exodus.
Fredagen var fyldt med fede festivalkoncerter, og kun få uheldige af slagsen smed lidt malurt i det, der måske var den bedste dag på Refshaleøen i 2025.
På RUST i København er der klassisk heavy metal fra 1980'erne, mens der på udgivelsesfronten er nyt fra Meth Leppard og black metal fra blandt andet Finland.
Mens sommerdagen blev til sommernat tog Vægtløs de store følelser og deres voldsomt buldrende men også poetisk nulrende musik med op på en stor scene.
Casket Spray betyder bårebuket, men det københavnske powerviolence-band lød meget levende, og havde ingen ambitioner om at være dydige liljer.
Når man kun har 20 minutter, så gælder det om at være effektiv. Det var Woes i den grad på Boneyard, da de i stegende hede serverede hardcore på Refshaleøen.
Ostraca er tilbage med en kortfattet og eksplosiv EP, men bandet kigger lidt for meget i bakspejlet.
Rocken er ikke død. Ashes of Billy viste torsdag aften på Copenhell, at der stadig er liv i genren, og at der er håb for fremtiden!
Myrkur sørgede for genremæssig diversitet på Copenhell i år, da hun sammen med koret fra Fredensborg Slotskirke gav en god koncert på Hades.
En hel times ventetid for at høre et covernummer var for meget til, at Alien Ant Farm reelt kunne gøre sig fortjent til en plads på Hades-scenen på dette års Copenhell.
Masser af teater, doom-musik og en dramatisk fortælling på Gehenna da amerikanske Castle Rat gav en opvisning i deres helt egen rotte-fantasi-verden.
Anaal Nathrakh gjorde alt hvad de kunne med den tid, de, trods alt, fik på Copenhell i 2025 og leverede et brag af en koncert på Pandæmonium lørdag aften!
Julie Christmas skruede ned for dramaet og op for den musikalske dynamik i en af de senaftens-seancer, der var som skabt til Gehenna-scenens intime rammer.
Jeg er som oftest ikke at finde i anmelderhæren alle dage på Copenhell, men lørdag tog jeg en fuld dag, der endte med en masse musik, alt for mange skridt, for få øl og en masse rod med at finde nogen som helst.
Copenhells andendag var varm, støvet og forblæst. Det satte sit præg på festivalen, der tydeligvis så godt ud i solskin, men hostede lidt af støv, der forhåbentlig ikke var af urintilsnit.
Årets lørdag på Roskilde er historisk tyndt, hvad angår metal og rock-relaterede navne, men Nine Inch Nails kommer dog, og der er også 2 x punk og en særlige koncert med danske Kollapse & Grava.