Lamentari tænker stort og folder vingerne ud på debut-ep'en. At de som metalliske sangskrivere overhovedet ikke er flyvefærdige, ødelægger dog meget af oplevelsen.
I en simpel, voldsom lyd vokser rasende riffs til melodisk storhed, når franske Cénotaphe lader debutalbummet servere lytteren en forfriskende bidsk black metal.
Klippe-klistre-black metal med fingrene smurt ind i norske efterladenskaber.
Finske Aethyrick fortsætter den melodiske black metal, de påbegyndte på debutalbummet. Resultatet vinder få innovationspriser, men er så meget desto mere vellykket.
Importeret fra Rhode Island og dyrket i den regnvåde Washingtonmuld: Her er en delikat kop økoblack, som kendere vil nyde.
Som med ens forældre er det bedste, man kan gøre sig forhåbninger om fra gamle metalbands, at de ikke decideret blamerer sig.
En smuk og melankolsk kakofoni af atmosfærisk black metal, ambient, dubstep og rave fra Baku, Aserbajdsjan.
Københavns undergrund åbner sig for Shamashs sortsværtede dødsmetal som Det Røde Hav for israelitterne.
Som efterbyrden fra den smukke fødsel, der var 'Ir', kommer 'Mit Blod', der som Orm selv har et hæderligt bundniveau, men heller ikke hæver sig meget over det.
Dark Fortress' sjette album hverken skuffer eller overrasker, men holder et stabilt niveau hele vejen igennem.
Den tidligere frontmand i Immortal har kæmpet lidt på det seneste, men denne turné viser, at Abbath er tilbage med humor og musikalitet intakt.
To undergrundsbands fra det amerikanske Midtvesten giver hver deres bud på moderne black metal, der gør nye ting med gammel inspiration.
Der var gamle erfarne ræve, potente okkultister og helt nye skud på stammen på Studenterhuset denne aften, hvor der var lagt i kakkelovnen til noget om Satan, noget om runer og en væsentlig mængde knogler.
Sejlet er fortsat stramt spændt op i TRWLR-land med filmisk, storladen metal af den sorte skole.
Med den korte spilletid smager det bare af meget mere.
Midnight vil gøre alt for at provokere og virke seje. Men på enmandsbandets fjerde Venom-opkog i fuld længde er det hele alt for forudsigeligt og bedaget.
Det aarhusianske black metal-band Horned Almighty har brugt tid på deres sjette plade, og den er godt givet ud, for lyden har fået flere facetter.
Svenske Wormwood spiller en episk black metal, der vil glæde fans af såvel Bathory og Dissection som Månegarm. Den sorte nats arv føres sikkert videre.
Det er ikke kedeligt at være dansker. I hvert fald ikke, hvis man kan lide black metal. Direkte fra et obskurt spillested på Nørrebro sparker Gabestok døren ind med deres bølleblack.
Black metal kan sagtens være både melodisk og folket uden partout at skulle handle om vikinger. Minnesotas Obsequiae leverer korsang, sværdslag, folkemusik, guitarsoloer og blastbeats på deres tredje album.
I Fredericia beviste Marduk nok engang, at de er i særklasse på en scene. Men det ville efterhånden klæde bandet at skifte de evigt samme sange ud på sætlisten.