25 år efter Lacuna Coil blev dannet, vender italienerne tilbage med en særdeles velkomponeret udgivelse, der meget vel kunne være den bedste fra kvintettens side siden ‘Comalies’.
A Pale Horse Named Death lægger ikke skjul på inspirationskilderne, men evner ikke at leve op til hverken deres eller eget niveau på bandets første udgivelse i seks år.
Pumpehuset bød på forskellige varianter af nordisk mørke og melankoli, da Anna von Hauswolff gæstede Pumpehuset med Of the Wand and the Moon som opvarmning.
Som debuterende hovednavn klarede finske Nightwish sig absolut til bestået. Men har man set bandet før med bedre lyd og mere engagement, var helhedsindtrykket let skuffende.
De gotiske svenskeres fjerde plade er ensformig, småkedelig og alligevel uafrystelig. Og det er faktisk al ære værd at udfordre sit publikum på den måde, Tribulation gør.
Epica er produktive og udgiver nyt kun 11 måneder efter seneste album. Heldigvis er det ikke gået ud over kvaliteten.
Marilyn Manson var i godt humør med veloplagt humor, der bevægede sig lige på grænsen af det socialt acceptable og chokerende på Wacken fredag nat.
Fredag formiddag på Wacken Open Air forsøgte Lacuna Coil at ruske liv i et søvndrukkent publikum, der ikke lod sig overbevise af bandets forsøg på morgenfest, masseprotest og fællessang. Kun Cristina Scabbias skarpe vokal reddede publikum fra massesøvn.
Er det Copenhagen Jazz Festivals intention at kombinere sol og sommer med liflige toner i hovedstaden, gjorde Marissa Nadler tirsdag aften heldigvis festivalen til skamme. Nadlers fokus lå på introvert mørke – og generalprøveagtige guitarproblemer.
Er der retfærdighed til, bliver Emptiness' 'Not for Music' et tilløbstykke for alle metalhoveder med nysgerrige ører. Den er ikke er som de fleste plader, og netop det fremmede er dens styrke.
Dani Filth medvirker endnu en gang på et album af usædvanlig høj karat.
Efter mange års tilløb er End My Sorrow endelig ude med debutalbummet. Heldigvis er fødslen forløbet ganske tilfredsstillende.
Delain har netop udgivet bandets femte album. Et album, der på nydelig vis fastholder bandets høje niveau inden for den mere poppede gren af den melodiske og pompøse symfoniske goth metal.
På Roadburns åbningsdag opførte Paradise Lost deres anden plade, 'Gothic', for første gang nogensinde i dens fulde længde i forbindelse med dens 25-års jubilæum. Det beskidte udtryk klædte mildest talt briterne godt.
Med helt nyt og helt gammelt tog Moonspell Pumpehusets gæster med på en rituel rejse, der kun kiksede i forsøget på at være den fuldendte oplevelse på grund af svære lydforhold.
Tyske Xandria har smidt en ep med lidt nyt, lidt genbrug og lidt forfalsket materiale på gaden. Det er slet ikke så tosset og giver håb for et kommende album.
Sirenia er klar med bandets syvende album. Det virker desværre, som om bandet ikke har haft det fornødne materiale til at gå i studiet denne gang.
Within Temptations seneste par album har måske ikke helt haft samme format som udgivelserne fra 00’erne. Men bandet formår stadig at brænde igennem på livefronten, når det skal være.
Liv Kristine er klar med sit femte soloalbum. Det er klart bedre end det forrige.
Lyriel er en herlig symbiose af metal, folk, goth og pop, der fungerer fint på den korte bane. Om bandet kan holde kadencen på længere sigt er måske tvivlsomt, men det må tiden vise.