Manden med Weekendvesten forstår, at folk vil genoplive og genopleve fortiden, men han ville ønske, at Wallop ikke belemrede ham med en klinisk version af deres muntre minder.
Tyrant gjorde sig i sin tid i klassisk heavy metal. Det gør de stadig, nu hvor de er tilbage efter en længere albumpause, og har fået eks-Candlemass-sanger Roberet Lowe med.
Manden med Weekendvesten er ikke helt tilfreds med naboens tolkning af hverken reglerne for godt naboskab eller musiksmag, og med et udvalg af de seneste års New Wave of New Wave of British Heavy Metal i handsken forsøger han at tage kampen op.
Kultband gør comeback med 39 minutters pur, uforfalsket, episk doom/heavy metal, der lyder, som om tiden har stået stille siden 1980'erne. Heldigvis da.
Manden med Weekendvesten er sulten efter ægte heavy metal, og han er denne gang i selskab med et lige så hungrende pigebarn.
Manden med Weekendvesten er udfordret af kalorierige fristelser og forsøger at slå tilbage på overspisningen. Men Haunt hjælper ham ikke i den ulige kamp.
Manden med Weekendvesten kæmper hårdt og ustoppeligt for et slidt image, mens engelske Skyryder gør kampen til skamme.
Manden med Weekendvesten har ikke længere flot hår med spaltede spidser at headbange med, og derfor får han brug for heavy metal i form af svenske Ambush til give ham samsonsk styrke.
Manden med Weekendvesten er på jagt efter sand og image-oppumpende heavy metal, og han lægger ud med at føle sig stærkere, når han hører tyske Stallions tredje album.
Debutalbum fra bøllede briter holder metalånden i live uden nyskabelser, men med overskud, struttende selvtillid og masser af håndmadder lige i fjæset.
Veteranerne i Anvil har netop udgivet bandets 18. album, ’Legal at Last’. Det lyder, som det plejer, men det nu slet ikke helt tosset.
Allstar-orkestret World War 5 debuterer med en plade, der ikke nødvendigvis smager dårligt, men til gengæld ikke er meget mere end en uskyldig snack mellem måltiderne.
Canadiske Riot City vrider metalklichéerne og gør dem unge og friske på debutalbummet. Resultatet er akut luftguitarspilfremkaldende i en grad, man næsten ikke vil være ved.
Der var kranier og flammer på tøjet. Corpsepainten var nogle steder knivskarp og frisk, hos andre mudret og ond. Amager Bio summede af forventning. Og der var osterejer alle vegne.
Metalveteranerne Tygers of Pan Tang viser sig at være i overraskende god form på bandets nye album.
Selvom den kørte på rutinen var irernes metalmaskine velsmurt, og Primordial gentog successen i det jyske med Nemtheanga som det stolte midtpunkt med det fængslende blik.
Grand Magus leverede præcis, hvad man havde kunnet forvente af den svenske powertrio. Skabelonmetal spillet stramt, sikkert og særdeles uinteressant.
71-årige Alice Cooper var mentalt lige så fraværende som den slidte stemme, da legenden faldt fra hinanden i Royal Arena. Latterlige guitarister, lortelyd og en sølle forsamling på et alt for stort spillested gjorde oplevelsen til en rendyrket tragedie.
De tyske veteraner Sinner har opgraderet bandet med endnu en forsanger, og det virker overraskende nok ret godt.
King Diamond kom, så og sejrede med det store horrorarsenal.