De tyske veteraner tog afsked med en koncert, der ikke var alverden rent musikalsk. Og vejret satte en effektiv stopper for det hyggelige.
Baroness udgiver et skuffende og ringe dobbeltalbum, som med sit overload af poppede, banale godnatviser dog bør tale til et bredt publikum.
Skribent Molin er sendt på en mission: at finde de sande dragejægere i power metallen. Denne gang svinger han sin knivskarpe pen over legenderne Running Wild.
Dragejægerens krønike fortsætter i Tyskland, hvor klingesvinger og enspænder Axel Rudi Pell kommer under hård behandling.
The Darkness live på Trondheim Rock 2012 rangerede fra slemt til storslemt.
Efter Killing Jokes overbevisende optræden på Roskilde sidste år, var der god grund til at se frem til gruppens koncert på årets Roadburn, men koncerten faldt desværre fuldstændig til jorden sammen med et højtalertårn.
Da Evergrey skulle lukke og slukke fredag aften, gjorde de det næsten helt alene. Det var ikke rart at se på.
Idéforladt debutplade fra det danske band Drone viser et band uden snerten af personlighed.
Morbid Angel har ladet det elektroniske og industrielle musikmiljø fortolke deres seneste studieplade og det er der, ikke overraskende kommet noget meget specielt ud af.
Hvis horror oversættes til "forfærdelig" så er titlen på Cadaverias fjerde album meget velvalgt.
En meget, meget sukret og grufuld oplevelse er hvad der blev denne anmelder til del. Læs og døm selv.
Tysklands Iron Savior er et gabende kedeligt foretagende med stort fravær af energi.
"Så skyd dog den sanger, så skyd dog den sanger!" er den vrede tanke, som straks kommer frem, når Denial Fiend slår sig løs.
Redaktionen har bedt en officiel Metallica-fan om at ytre sin holdning til udgivelsen ved navn 'Lulu'. Det fortryder de nok.
Misfits mestrer stadig at lave små catchy sange, men finessen er ikke længere tilstede, og vokalen fra bassist Jerry Only står ikke mål med bandets tidligere frontmænd.
Gode intentioner redder ikke My Dying Bride fra at være dræbende kedelige på sin dobbeltudgivelse med klassiske fortolkninger af egen musik.
Det skulle have været cool og weird, Doctor Midnight & the Mercy Cult, men fremstod bare underligt på en lidet underholdende måde.
Forever The Sickest Kids byder på steril, generisk pop-punk fra den mest leflende skuffe.
På Houstons debutplade forefindes der AOR fra den slibrige skuffe, hvor man også finder soundtracks til kleenex-fremkaldende tudefilm.
Portrait vil gerne genoplive 80'ernes store og mørke metal, men kommer i stedet til at lægge den til hvile.