Det er længe siden, at Hypocrisy lød som de gjorde på de to første album, men nu får fansene en ny chance for at blive up to date med de to gamle skiver, der er ude i remastereret form.
Tidlig fredag aften leverede det febrilske canadiske trekløver METZ tre kvarters energisk og velspillet punkrock med masser af støj smidt ind i mikset.
Hatebreed åbnede lørdagen med rutineret tyngde, men havde svært ved at holde gejsten hele koncerten igennem.
Lidt skuffende leverede årets metal-hovednavn, Metallica, kun lige varen via en temmelig rodet sætliste. Desuden spillede Lars Ulrich og co. rigeligt på rutinen og virkede måske en smule jetlag-plagede.
De havde det ondeste tempo og spillede fedt, men til trods for det, så formåede det for denne anmelder personlige hovednavn i Uncle Acid & the Deadbeats aldrig at komme helt ud over scenekanten, da de natten mellem lørdag og søndag spillede på Odeon.
Den danske trio i Baby In Vain lukkede onsdag aften Pavilion Junior-scenen af for i år med en omgang solid rock med veloplagt skrabet entusiasme.
En håndfuld gode rocksange og et smil på læben var resultatet efter en times tid i manegen med de norske chok-rockere i Turbonegro.
Lørdag åbnede Henry Rollins Pavilion-scenen med en omgang spoken word, der bl.a. kom til at handle om en bustur på Cuba.
I periferien af Devilutions dækningsområde på årets Roskilde Festival fandt vi The Bots, der leverede et sært, men underholdende show med verdens hyggeligste ”wall of death”.
Natten til søndag gav det svenske kultorkester Goat en festlig og lettere overflødig koncert, der dog fik samtlige publikummer i det tætpakkede Pavilion-telt til at danse løs i de fladtrampede festivalsko.
Kontrasten mellem hyggesnak mellem numrene, dagslys og den ekstreme musik var stor i et ellers solidt første Anaal Nathrakh-show på dansk jord.
Musikken og lyden haltede til tider hos Slipknot, men de amerikanske bøhmænd sejrede som altid med deres bizarre sceneshow og få fuldtræffere.
Et forsinket Def Leppard spillede i Sofiero Slotspark i Helsingborg et kort sæt hovedsageligt bestående af hits fra 'Hysteria' og 'Pyromania'. De gamle rockdrenge fik spillet sig gevaldigt op til sidst efter en yderst træg start.
Trash Talk fyrede op for kedlerne og holdt dampen oppe for over tusinde teenagere. Forgæves, for publikum anede - forståeligt nok - ikke, hvad de stod over for.
Jon Olivas første soloalbum er noget af en blandet musikforretning med mange varer på hylderne. Desværre er der for få af de allerbedste varer.
’Comedown’ buldrer godmodigt derudaf og først på femte nummer ’Evaporation’ kommer Telstar Sound Drone op i et tempo der appellerer til andet end døsig guldkaffe.
Beyond Description fra Japan thrasher af sted med små afstikkere til beslægtede genrer.
Amerikanske Lady Beast spiller på deres debut album heavy metal, som man gjorde, da metal kun VAR heavy metal.
Devilutions Dragejæger er rejst mod nord for at besigtige fjeldboernes evner til at gå jagt.
Anmelder Molin er aldrig helt kommet sig over den forrygende optræden Valient Thorr gav, sidst de gæstede Danmark, og det kan ikke undgå at spille ind i anmeldelsen af seneste skive.