Selvom Sleep Token gjorde deres for at give svar på overskriftens spørgsmål, var bandet i den grad udfordret og lykkedes aldrig helt med indrage publikum i deres ellers spændende univers.
Rot Away har ikke komplekse kompositioner eller fancy kunstneriske strategier. Til gengæld har de bøllede riffs og slåskampsattitude.
Kunsten at dø blev desværre ikke helt realiseret, da Gojira indtog Helviti.
Østkystdødsmetallerne i Undeath leverede en acceptabel obduktion af onsdag eftermiddag.
Er folketække = populisme? Ikke i Clutch-land, hvor de simple rockdyder glider lige ned, som den øl vi fylder os med uden at fortabe sig i sovsede klicheer.
Scorpions havde suveræne stjernestunder, men også et til tider vaklende flow, da de gav koncert for omkring 10.000 mennesker en mandag i Royal Arena.
Iggy Pop kørte stilen med beskidt attitude og rå nerve på en festival, der skortede på samme, og vandt hjerter på Stooges-klassikere og smagen af evig ungdom.
Torture Rack er tilbage med tredje album, ‘Primeval Onslaught’. En catchy omgang smattet indmad til de inficerede – og andre gale.
Der var lagt op til breakdowns, masser af attitude og lyserøde balloner, da Dethrxner fredag aften indtog Rust med releasekoncert for EP’en ‘Taunt’.
Drone-supergruppen er tilbage med en uventet gendannelse og et overraskelsesangreb på sanserne.
Sirenia er produktive og udgiver ofte. Måske skal der en lang ferie til for at højne niveauet.
Hypen har sin relevans, selv når alle gætterierne og de fjollede baggrundshistorier ekskluderes fra sagaen om Sleep Token.
Alle kan komme, men det er ikke alle, der får lov at blive. Conservative Military Image blæser nyt liv i Oi!-punken.
O, skænk mig en grav ved det iskolde hav, hvor kun bølgerne hører min gråd.
Copenhell-aktuelle Enforcer bør som alle andre bands kunne spille hurtigt, højt og vildt, og hvis de havde husket på den grundregel i heavy metal, ville Nostalgia være et perfekt knallert-heavy-album.
We Lost The Sea’s instrumentale post-metal lød spændende på papiret, men endte med at gå i tomgang.
Aalborg Rock & Metal afholdt deres metalfestival på Studenterhuset, hvor Endarken og Mother of All havde flere tilskuere end det spanske hovednavn Noctem.
'Terrasite' er en udmærket plade, der lige mangler det sidste for at nå de foregående tre pladers storhed. Men det var næsten også for meget forlangt.
Imperial Triumphant kom, så og sejrede... næsten da. De intellektuelle black metallere fandt aldrig rigtig deres ben på en scene, der virkede lidt for stor, og til en koncert, der virkede lidt for tam.
Portrayal of Guilt bryder rammerne og giver os ting, vi ikke havde lyst til, men som vi ikke kan holde os fra.