P.O.D. er et omvandrende bevis for alt der gik galt, da nu-metallen blev kommercialiseret. Et trist levn og et minde om et band, der engang kunne skrive interessant musik.
Avantasia eksploderer på syvende udgivelse i et storladent episk orgie med et væld af pragtpræstationer fra diverse gæstesangere.
Her følger en forsinket, men evigt aktuel anmeldelse af én af sidste års mest ventede udgivelser: Colour Hazes ’She Said’. Kodeordene er trippet og smilende fantastisk.
Set Your Goals leverer solid melodisk punk, der får én til at tænke på Epitaphs glansperiode i 90'erne.
Ligesom Odins hest er for guddommelig til at være en vanskabning, er Flight of Sleipnir også for idérige og dygtige til at skulle overses.
Ozzy Osbourne, Tony Iommi og Geezer Butler opfandt ikke bare heavy metal. De er heavy metal! Det kan ingen som oplevede dem under fredagens magiske aften være et sekund i tvivl om.
Ørkenrotten John Garcia har stadig en af rockmusikkens helt stærke stemmer. På sit andet studiealbum under eget navn har han desværre ikke meget andet at byde på end netop sin vokal. Og det er ikke nok.
Asphyx’ niende plade er så lidt overraskende, at det i sig selv overrasker, at det så alligevel kan være så godt.
F.E.A.R. er muligvis det mest velskrevne album, Papa Roach har indspillet i lang tid – men der er stadig meget spildplads.
Et skridt frem og to tilbage for Red Fangs legekammerater.
Vi røg fra den ene koncert til den anden og endte fredag aften med at tage i Ungdomshuset, hvor amerikanske Weekend Nachos gav deres angiveligt sidste koncert i Danmark.
Svenske veteraner bragte et anderledes progressivt take på doom metal med sig og leverede torsdag under åbningsaftenen en af festivalens klart bedre koncerter.
Helmuts andet album er en kæk og formidabel overraskelse fra et stærkt isoleret alpeland.
Forventningerne var store til Gojiras besøg på Loppen, men det endte desværre med at være årets måske mest skuffende koncert.
Iron Maiden bevæger sig flere skridt frem, et par tilbage og mange til siden på 'Senjutsu', der på samme tid er alt for langt og alligevel lyder friskere, end Maiden har gjort længe.
Mike Muir holder Suicidal-gryden i kog med en række glimrende numre fra overskudslagret.
Anvils ufrivilligt komiske show med lige dele ligegyldig musik og dildoshow kan man ikke andet end trække på smilebåndene over.
Slayer reprise show