Veteranmetallerne valgte hitparaden på Metal Magic. Men rollefordelingen mellem bandets to sangere virker lidt pudsig.
Denner og Shermann er sande guitarkonger. De viste de igen på Metal Magic, hvor det ældre materiale dog overstrålede det nye.
Det er ærgerligt, når ens gamle musikalske helte ikke kan leve op til deres højdepunkter. Men det er sørgeligt, når ens gamle helte leverer en præstation, der får dem til at fremstå som et amatørband af den slags, som spillede på lokale rockfestivaler i gamle dage.
Uli Jon Roth beviste på dette års Metal Magic Festival, hvorfor han af mange betragtes som en af verdens allerbedste rockguitarister.
Iron Angel er ikke originale på nogen som helst måde. Men de kan levere metalvaren og sætte en fest i gang. Det gjorde bandet også på årets Metal Magic Festival.
Neil Turbin var forsanger i Anthrax for mere end 30 år siden. Nu slider han så videre med eget band DeathRiders.
Tyske Exumer har måske deres bedste år bag sig, men man lægger sig ikke frivilligt ned. På MMF IX gav bandet en opvisning i effektiv tysk thrash.
Defiled har fået en del nye medlemmer siden sidst, og det har ikke gjort noget godt for deres musik. Titlen 'Towards Inevitable Ruin' beskriver desværre pladen præcist.
The Algorithm er et vanvidsprojekt. En bagmand med et utal af ideer og en total mangel på respekt for diverse genrekonventioner. Resultatet er endnu en magt-præstation fra den franske solo-kunstner og et genremix af progressiv metal, djent, IDM, trance og drum and bass.
De franske metalgiganter havde ikke den bedste koncertstart, men kom hurtigt efter det med deres energiske nyklassikere.
Greg Fox var her, der og alle vegne på årets Roskilde Festival. Om torsdagen havde han verdenspremiere med bandet Ex Eye.
Biffy Clyro serverede en sødladen kop stadionrocksuppe, som varmede kroppen lige så længe som at pisse i bukserne.
Blues Pills åbnede torsdagen på Avalon-scenen med en velgennemført koncert, der også havde helt nye numre og et kuriøst cover-indslag. Vi manglede blot lidt mere volumen.
På papiret var Mutoid Man et helt rigtigt valg til Roskilde Festival, men det gik ikke helt som håbet.
Danko Jones spillede en af de mest ligegyldige koncerter på dette års Roskilde Festival lørdag eftermiddag på Avalon. Kun ét nummer havde en smule pondus.
Amerikanske Letlive. præsterede måske årets største energiudladning på scenen, men efterlod ikke noget varigt indtryk i hukommelsen
Cattle Decapitation gjorde Roskilde til en slagmark med en overlegen opvisning i teknisk dødsmetal.
Rising indtog Pavilion og gjorde en god figur med en habil koncert, som dog mistede en smule af tændingen undervejs.
En skræmmende utight trommeslager forvandlede Black Breaths koncert på Pavilion til en slingrende dødssejler.
Tenacious D tager kærligt pis på rockens myter, men har gjort det for længe med de samme vittigheder.
Greg Fox og Alexandra Drewchin tog lørdag eftermiddag en rejse gennem 70 minutters eksperimenterende improvisationsmusik. Det var dog hård kost for et lørdagstræt publikum.
Trommeslagerne Greg Fox (Liturgy) og Kid Millions (Oneida) spillede fredag eftermiddag en koncert i Glorias mørke, hvor de begge i dynamisk dialog gav hinanden mod- og medspil.
Almægtige Meshuggah badede natten til lørdag Avalon i tonstunge toner og lækkert lys med en magtdemonstration af en koncert, der godt kunne have brugt en enkelt grooveændring.
Den amerikanske hiphop/punk-duo Ho99o9 tog Pavilion-teltet med storm og gav en 45 minutters-koncert, der konstant var på kogepunktet.
At folk synger med er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel. S-P-I-R-I-Ti nu stille.