Doomsday Ceremony har været længe om at færdiggøre deres andet album, og det er måske forklaringen på, at det er så godt.
Det var en sløv omgang – omend stadig en nostalgisk fornøjelse – da den texanske syrerocklegende Roky Erickson gæstede Pumpehuset en tirsdag aften i april.
Savage Master er en heavy metal-anakronisme. Det er lidt skægt at lytte til, men også lidt sørgeligt, at et band vælger at bruge det talent, som det et eller andet sted må besidde, på at lyde som noget, der for længst er forstummet.
Tysk powerduo vender stærkt tilbage på andet album med endnu en omgang punket sludge kørt igennem en beskidt og blackened metal-hakker.
20 år inde i karrieren trykker Aborted stadig speederen helt i bund. Denne gang kigger de nostalgisk tilbage på 1980'ernes splatterfilm, men det er stadig en nutidig og brutal deathgrind, der er i højsædet. ’Retrogore’ er ovenud vellykket.
Bobby Liebling og Victor Griffin var i hopla. Pentagram leverede en tonstung, legende, indlevende, arrig og følt koncert. Man var hele følelsesregistret igennem, præcis som Pentagram kan være, når de er bedst. Denne anmelder har aldrig oplevet dem bedre.
På Roadburns åbningsdag opførte Paradise Lost deres anden plade, 'Gothic', for første gang nogensinde i dens fulde længde i forbindelse med dens 25-års jubilæum. Det beskidte udtryk klædte mildest talt briterne godt.
Mens man forsøgte at få hovedet på plads efter de første festivaldages strabadser, leverede Galley Beggar en hyggelig, om end til tider lidt retningsløs koncert i Het Patronaat.
Med 'All Empires Fall' viser Tombs, at de stadig er med os. Denne ep fungerer som en god appetitvækker for de fans, der glæder sig til næste plade.
Der var pakket på Roadburns nyeste spillested Extase, da Atomikylä sugede publikum ind i en mørk og dyb trance. I livesammenhæng er det ganske enkelt umuligt ikke at blive revet med af det finske yngel. Det er fugtigt, sumpet og mørkt – præcist som ... Finland.
Legendariske Repulsion spillede hele deres legendariske dødsmetalperle 'Horrified' plus et Motörhead-cover. Hvad mere har man brug for?
The Spaceman har udgivet et coveralbum. Det er langt, langt bedre, end man kunne frygte.
Gode gamle Diamond Head overrasker heldigvis en smule positivt på bandets første album i ni år.
Rotten Sound leverede en jordnær koncert på Beta, hvor solid trademark-lyd og et fint udvalg af sange sikrede oplevelsen og en munter aften, uagtet at spillestedet end ikke var halvt fyldt op.
Ecstatic Vision leverede klassisk psych for et søndagsbegejstret Afterburner-publikum.
På Roadburns første dag lukkede canadiske Black Mountain festivalens Main Stage med et godt gammeldags brag af en imponerende rockkoncert.
De havde ikke taget den dybe skål med, men den britiske trio var mere autentiske end de fleste.
Er man fan af metalcore med et melodisk islæt, er der ingen vej uden om Calibans 10. udgivelse. En stærk plade fyldt med potent metalcore og virile kompositioner.
Cannibal Corpse er klodens mest ikoniske dødsmetalband. Men de forvalter formatet, som spillede de på et plejehjem. Og dårlig lyd sørgede for det totale miskmask af frustrerende kedsomhed.
Gentlemans Pistols forenede et let humør med en musikalsk denimstørrelse, der bulede ud de helt rigtige steder. Briterne var ikke til at skyde igennem!
Lee Dorrian var velvalgt vært for årets kuraterede program på Roadburn og havde i den lejlighed fundet plads på plakaten til også sit eget band With The Dead. Årets Copenhell-publikum har noget at se frem til.
Sjældent er et publikum på Roadburn set gå så meget amok, som da japanske G.I.S.M. fredag aften gav deres første koncert uden for Japan nogensinde. Den perverse fest blev festivalens bedste koncert.
Tau Cross med Rob Miller i front greb publikum ved kraven, da de tidligt lørdag aften på Main Stage gav deres hidtil eneste europæiske koncert.
Det var søndag på Stengade, men det rørte ikke Night Viper og The Skull, som begge brillerede i et uforglemmeligt rifferama, der fik den store heavy metal-gud til at velsigne alle!
På godt og ondt har Al Jourgensen, frontmanden fra Ministry, valgt at slippe de kunstneriske tøjler i sit nye projekt. Det går ikke stille af sig.