Klokken 14 på festivalens sidste dag er stadig morgen fra mange, men Horned Almighty gav intet for morgenro og sørgede for en bragende fed sort messe på Copenhells Pandæmonium-scene med formidabel lyd og ditto attitude.
Med Raunchy eskalerede festen på Copenhell, og bandets dansable musik fik den store crowd ved Pandæmonium-scenen til at kridte danskeskoene og tænde godt op under ølkoret.
Danske Reverie rammer en herlig obskur stemning på debutalbummet 'Bliss', der byder på en fin omgang upoleret dødsmetal med stærke elementer, men kunne godt bruge et par riffs, der skar mere igennem i forhold til denne verdens hob af dødsmetalbands.
Fremmødet var kun akkurat hæderligt på Beta fredag aften, svenske Martyrdöd og engelske Palm Reader begejstrede med hvert sit tag på energisk og veloplagt og ikke mindst støjende musik.
Norske Leprous gør det komplekse let på 'The Congregation' og sætter det i kontrollerede rammer. Manglen på særhed og vildskab har allerede skuffet nogle fans, men skribent Villumsen køber fuldstændig bandets udvikling og skamroser bandets nye udspil.
Lygten Station på Nørrebro bød fredag på et program, der spændte fra klassisk død til rå thrash med teknisk gøgleri indimellem. Og et dansk band, som har fat i den lange ende af noget Lamb of God-agtigt.
Det var et vellykket W:O:A Metal Battle-arrangement lørdag aften i Templet i Lyngby med godt og blandet metal. Vikingemetallerne i Heidra stak snuden længst frem og løb med sejren for denne runde.
Gruesome er oldschool dødsmetal, der på ingen måde lægger skjul på, at afdøde Chuck Schuldiner er en helt, som fortjener et hyldestalbum i præcis samme stil, som amerikaneren lagde for dagen, dengang Death kun lige var startet.
Musikkens store, ambitiøse armbevægelser bakkes ikke til fulde op af produktionen, så det kan godt tage lidt tid, før man som lytter for alvor kan omfavne det kreative, kaotiske horror-univers, som Sigh præsenterer på deres 10. album.
Sulphur Aeons anden skive er endnu en fænomenal omgang, og bandet formår at skabe stemning og finesse i musikken uden at miste intensitet, hvor det sidste især skyldes et tonsende solidt trommespil.
Der er masser af stærke melodier på Sorcerers debutalbum, som låner en del i lyd og stil fra andre svenske doom-mestre, men gør det på en så vedkommende og interessant måde, at det er svært ikke at lade sig rive med af den episke stemning.
Goatwhore fungerede bedst til en metalafrunding af påsken, hvor også hovednavnet Skeletonwitch og opvarmningsbandet i Mortals gjorde det godt i Pumpehuset.
Katatonia rammer i nogle numre utroligt nok noget endnu mere melankolsk end tidligere i de nedtonede og akustiske rammer, som findes på live-albummet 'Sanctitude'; andre sange får en interessant lethed, og nogle få skuffer.
Der er masser af dansk tradition på menuen hos Shadowspawn, og da musikken samtidig er glimrende eksekveret, glider den velkendte menu i grænselandet mellem catchy død og thrash ganske fornøjeligt ned.
'In Times' er Enslaveds trettende album, og der smedes stadig med seriøst stål, når nordmændene laver nyt. Albummet tager bandets sans for kompleksitet, storladenhed og brutalitet til nye højder.
Når nu møl fra Aarhus netop er blevet annonceret som deltagere i årets WOA-battle, så blev bandets ep fra sommeren 2014 pludselig aktuel. Specielt med tanke på, at bandets shoegazende black metal er god og fortjener at blive hørt.
Der er absolut intet nyt under dødsmetalsolen hos Johansson & Speckmann, men alligevel kan skribent Villumsen ikke helt benægte, at der alligevel er en del at komme efter på 'Mask of the Treacherous'.
Det mørke og smukke fletter sig fornemt sammen med det obskure og dystre på det nyeste udspil fra danske Woebegone Obscured.
By the Patient fejrede sin nye meget anmelderroste skive 'Gehenna' med et releaseparty og en koncert, der cementerede, at transitionen fra kvintet til kvartet sidder lige i skabet.
UxDxS er et nyt københavnsk grindcore-outfit, som ikke spilder tiden på deres 15-minutter lange debut. Den kan sagtens tåle at blive spillet flere gange i træk.