Hæren var stor og hedensk, og den kom vidt omkring
I denne uges Top 5 går turen til de mørkeste afkroge af den dejligste ferieø, Bornholm.
Hvor meget må man egentlig brokke sig over, at et band ikke bare spiller det gamle?
Det står for "Antichrist demoncore". De kan altså presse mange metalklichéer ind på meget få bogstaver. Men hvad kan de ellers?
The Ocean forsøgte ihærdigt at lave en tsunami, men det blev ikke til mere end et bølgebassin.
Gabestok var taget til Roskilde for at slå ihjel
Der blev igen langet fuckfingre ud til nær og fjern på Rising.
Hjerteskærende melodier, solnedgang, pling-plong-rytmer, dans og glade mennesker. Whats not to like?
Det var en noget vandet skål suppe vi fik, hvilket Korter i Flog kun delvist selv var skyld i.
En træt anmelder, med meget lidt tilovers for punk, måtte bøje sig i støvet for en flok lortedrenge.
Torsdag på A Colossal Weekend var til tider totalt prangende. Vanvittigt godt startskud for Danmarks måske bedste festival.
“HOLD DA KÆFT”, stod der som det eneste i skribentens notesblok. A Colossal Weekends første hovednavn tog festivalens titel meget bogstaveligt.
Hvorfor egentlig høre liveplader? Jo, nu skal du bare høre.
Med store italienske armbevægelser kommer Messa højt op i skylagene på deres tredje plade.
Amager Bio bød på mystik, tysker-tæsk, bajerfest og et ondt og festligt forbandelsesritual til sidst.
Vi oplever alle udskiftninger blandt vennerne, men nogle venskaber består, og ligeså er der også nogle bands, der består uden besætningsændringer.
Med undtagelse af en skibskæntring på 2:51 minutter, hæver Deadnate niveauet på anden del af den kolde marinerejse ’The North Sea’,
Stengade bød på tre gange stoner af meget forskellige, men klippesolide stenarter.
Riffguruen Matt Pike er ude med endnu en vederstyggelig plade af riffgalore. Denne gang under eget navn. Spørgsmålet er så, om det kan retfærdiggøres.
Så for dælen, nu er koncerterne for alvor i gang her til lands. Solid fortsættelse på genåbningen.