Parkway Drive havde debut på Wacken Open Air, og det var en tordnende succes.

Den walisiske kvartet beviste, hvorfor de skulle stå på Wackens største scene. Et generationsskifte i metallen?

Amerikanske Whitechapel tager med deres 6. studiealbum endnu et skridt væk fra deathcoren.

EDM-scenen anno 2002 har ringet, den vil gerne have sin lyd tilbage.

The Algorithm er et vanvidsprojekt. En bagmand med et utal af ideer og en total mangel på respekt for diverse genrekonventioner. Resultatet er endnu en magt-præstation fra den franske solo-kunstner og et genremix af progressiv metal, djent, IDM, trance og drum and bass.

Skal det være festligt og gak og løjer eller tung, ond metalcore? Caleb Shomo og resten af Beartooth ved det umiddelbart ikke selv. Fredagens koncert på Pandæmonium pegede i alle retninger og var et stilforvirret mismatch.

Forsanger Chris Barrettos frembrusende adfærd og høje humør formåede at rede briternes koncert fra den rene elendighed. 

'Beyond All Recognition’ byder på flere solide skæringer, men også plads til forbedring.

Kombinationen af Filter og Combichrist var et kæmpe mismatch. Publikum kom enten for at se det amerikanske eller norske hovednavn og var ikke specielt interesserede i, hvad det andet band kunne præstere.

Lacuna Coil har blandet kortbunken påny. Kongerne er blevet taget ud, og ind er kommet nye jokere. Resultatet er ikke til at ignorere. Kvintetten har udgivet deres måske bedste plade siden ’Comalies’.

Muse leverede en visuel oplevelse ud over det normale. Bandets i forvejen farverige lydside er aldrig blevet leveret så visuelt flot og indlevelsesrigt, som den blev onsdag aften i Forum.

Arkitekternes 7. album formår ikke at nå samme niveau som forgængeren ’Lost Forever // Lost Together’. Kvintetten spiller stadig kompetent ’core, men der går tudefest i den.

’Laughing at Your Feet’ er et skridt fremad for den danske kvintet Blended Brew. Der er et øget fokus på retning, bedre samspil, udnyttelse af medlemmernes evner og ikke mindst en herligt fyldig lyd.

Efter en kortvarig pause, og Dez Fafaras mislykkede forsøg på gendannelse af Coal Chamber, er Devildriver tilbage. Trods ændringer i besætningen er der ingen nævneværdig udvikling. Til gengæld er der masser af typisk Devildriver.

Tyske I Am Noah gør sig inden for tidstypisk metalcore med et hint af prog. Deres debut afspejler kvintettens kompetencer, men også en overvældende mangel på opfindsomhed.

Amerikanske The Room Colored Charlatans opfølger til deres 2014-udgivelse ‘Primitives’ er en lektion i stærke kompositioner og velskrevet og moderne progressiv metal.

Efter sidste års middelmådige optræden på Copenhell viste Butcher Babies, at de er et band, der skal tages seriøst.

Er man fan af metalcore med et melodisk islæt, er der ingen vej uden om Calibans 10. udgivelse. En stærk plade fyldt med potent metalcore og virile kompositioner.

Danske The Frances Desire tilbyder med ’Persona’ en spændende lytteoplevelse og en kompetent skrevet debut, der dog efterlader plads til forbedringer.

Filter er tilbage efter fire års pause. Med fornyet blod og et brag af en udgivelse. En plade, der sender associationer til bandets første udgivelser, kombineret med en opdateret, nutidig, tung og industriel produktion.