Devilution har smuglyttet til Hatespheres nyeste plade og giver en track-by-track.

Debutalbummet fra de danske fusions-metallere er et stemningsmættet og til tider blændende udspil.

Firserkongerne Tesla forsøger sig med et akustisk album. Det havde de ikke behøvet.

Gode intentioner redder ikke My Dying Bride fra at være dræbende kedelige på sin dobbeltudgivelse med klassiske fortolkninger af egen musik.

Your Highness er et belgisk band, der måske aldrig har hørt om det danske band, som de i denne anmeldelse sammenlignes med.

Så er der nyt fra Toxic Holocaust, som igen gør det i en omgang old school thrash med inspiration fra punk og klassisk black metal.

Blood Freak revolutionerer ikke grindcore-genren, men der er nu alligevel fornuftigt tidsfordriv gemt i bandets nye og 4. skive.

Svenske Draconian har endelig samlet sin mangeårige erfaring indenfor melodisk doom/death til et meget helstøbt album, som overrasker vor anmelder positivt.

Tombs musik er et obskurt mix af sludge, hardcore, black og dødsmetal, og bandets tredje album er et veloplagt et af slagsen.

Misery Index har udgivet en skive som fint samler op på diverse relativt svært tilgængelige sange, der har været udgivet på EP'er og kompilationer i årene 2001 til 2008.

Amerikanske Baring Teeth er et meget vanvittigt, specielt og teknisk virvar af dødsmetal med lettere hardcore-tendenser.

Hverken dårlig lyd eller få publikummer kunne slå supergruppen Black Country Communion ud af kurs.

Vores nye klummeskriver Ralph Santolla er født hyperaktiv og omfavner livet. Han har skarpe holdninger, som gør ham både elsket og hadet.

Ens øregange fik et musikalsk smæk af den gode slags, da Primus gæstede Store Vega søndag aften.

Morta Skuld blev aldrig lige så store som nogle af de bands, de live delte scener med, men der var bestemt krummer i musikken, hvilket den netop udgivne demo-opsamling tydeligt viser.

Djervs beskidte og rå tilgang til produktionen er ganske forførende, og dermed er man positiv allerede inden det første catchy omkvæd er hørt.

Svenske Sister er på mange måder et ligegyldigt bekendtskab, men alligevel er der noget charmerende ved deres debut.

Týr har fat i den lange ende, når det gælder om at gøre power metal til en vikingeaffære.