Kellermensch gav en mesterligt medrivende og indlevende koncert lørdag eftermiddag, hvor blodet til sidst dryppede ned af scenen.

De politiske paroler blev aldrig forløst. Et fravær af scene-pondus og dynamik gjorde The Last Internationale til et af årets mindre mindeværdige øjeblikke.

Fraværet af vokal gjorde desværre L7 til en lidet mindeværdig affære, der ikke kunne reddes hjem instrumentalt.

Hæsblæsende polka-beats fik publikum til at gå amok, mens øl, kasketter og en gigantisk gul gummiand føg om kap med crowdsurfere, der regnede ned over scenevagterne

Graveyard lagde ud på samme måde, som de sluttede, da de stod på Helvíti i 2014. Mens skuffelsen kom snigende, vågnede svenskerne pludselig op og mindede os om, hvorfor de brød igennem til at begynde med.

Med vanlig charme og stor spillelyst fra Danko Jones blev fredagens koncertprogram afsluttet i højt humør sammen med et rocktændt publikum

Et overflødighedshorn af covers. En unødvendigt stram perfektionisme. Det blev en tand mere rosenrødt end giftigt. De lange epics blødte dog op og viste, at Guns N' Roses stadig tør leve sig ind i numrene, når de tager sig tiden til det.

Ghost har undergået store forandringer internt i bandet, men Tobias Forges spøgelsesprojekt lyder, som det plejer, og tager med 'Prequelle' et skridt mod stadionrock.

Skambankt er virkelig blevet voksne og gør deres bedste for at smide mere og mere af den musikalske kant og nytænkning, der gjorde dem relevante til at starte med.

Voices tredje album fører bandet i en mere poppet og afdæmpet retning, men uden at gå på kompromis med det ekstreme udtryk. Det kan åbenbart lade sig gøre.

Spanske Toundra og danske Nordsind bød på hver deres version af post-rock, som løftede KB18 op langt over skyerne.

Der skal kun et fix til, før du er hooked på Motorpsycho. Tør du?

Drone, nordisk acid-folk, post-rock, D-beat crust, dungeon-synth, industriel, hip hop og kinesisk black metal. Lørdagens og søndagens anbefalinger til Roadburn 2018 stikker i mange retninger genremæssigt.

Roadburn 2018 byder både på gengangere, debutanter og mutanter. Her er et udvalg af nogle af de bands og artister, som vi ser mest frem til torsdag og fredag på den altid spændende hollandske festival.

De synger på dansk, er sure på systemet og har god humor. Mød Pudsige Herrer, hvis drøm er at blive folkelige.

Foran et lille men dedikeret publikum kom, så og sejerede Earthless i Pumpehuset. Det blev en af de aftener i rockens tegn, man godt kan blive helt høj på.

'Eat the Elephant' er ikke det comeback de fleste sandsynligvist havde håbet på. Med kun én rigtig god udgivelse ud af fire, er det på tide at nedjustere forventningerne og stoppe idoliseringen.

På deres 4. album udvider Earthless deres rockpalet ved nu også at inkludere vokal og kortere numre. Det slipper de flot af sted med.

Er du i dine tidlige tyvere og lidt af en “mad lad” hver weekend, der er mildt indigneret over hverdagsracisme og musikindustrien? Kan du heller ikke helt hitte ud af det der med damer? Så er du lige i målgruppen for Don Brocos tekstunivers.

Dave Wyndorf lægger space rock og stonerattitude på hylden for en stund og fokuserer på Detroit-inspireret oktanrock på Monster Magnets 10. album ’Mindfucker’. Det er ikke videre vellykket.