Den eksperimenterende trio Boris havde fået følgeskab af noise-pioneren Merzbow, som tilførte den sene seance elektriske spændinger.
Baby in Vain kunne have været fredagens sidste fest. I stedet blev det musikalsk godnatlæsning inden turen tilbage til teltet.
Det startede sløvt og endte på sit højeste. Det lykkedes ikke Nick Cave & the Bad Seeds at overgå deres sidste koncert på dansk jord, men bandet beviste alligevel deres værd under sidste halvdel af deres koncert på Orange Scene.
Oh Sees og Roskilde Festival var det fødte match. Synergien mellem californierne og publikum var helt unik under den timelange og højenergiske midnatskoncert på Pavilion.
Den første halvdel af Clutchs koncert på Roskilde var ren ørkenvandring, men mod slut reddede Maryland-bandet æren – og publikum festede igennem og skabte en række bizarre circlepits.
Alcabean var blevet vist nåde og fik rykket deres koncert til efter landsholdets kamp – men både forlænget spilletid, tabt straffe og for mange anonyme post-punk-numre gjorde opgaven svær for det unge band.
Natjager beviste én gang for alle, at de er alt andet end en gimmick, da bandet leverede et højenergisk og festligt show tidligt fredag.
Kellermensch gav en mesterligt medrivende og indlevende koncert lørdag eftermiddag, hvor blodet til sidst dryppede ned af scenen.
De politiske paroler blev aldrig forløst. Et fravær af scene-pondus og dynamik gjorde The Last Internationale til et af årets mindre mindeværdige øjeblikke.
Fraværet af vokal gjorde desværre L7 til en lidet mindeværdig affære, der ikke kunne reddes hjem instrumentalt.
Hæsblæsende polka-beats fik publikum til at gå amok, mens øl, kasketter og en gigantisk gul gummiand føg om kap med crowdsurfere, der regnede ned over scenevagterne
Graveyard lagde ud på samme måde, som de sluttede, da de stod på Helvíti i 2014. Mens skuffelsen kom snigende, vågnede svenskerne pludselig op og mindede os om, hvorfor de brød igennem til at begynde med.
Med vanlig charme og stor spillelyst fra Danko Jones blev fredagens koncertprogram afsluttet i højt humør sammen med et rocktændt publikum
Et overflødighedshorn af covers. En unødvendigt stram perfektionisme. Det blev en tand mere rosenrødt end giftigt. De lange epics blødte dog op og viste, at Guns N' Roses stadig tør leve sig ind i numrene, når de tager sig tiden til det.
Ghost har undergået store forandringer internt i bandet, men Tobias Forges spøgelsesprojekt lyder, som det plejer, og tager med 'Prequelle' et skridt mod stadionrock.
Skambankt er virkelig blevet voksne og gør deres bedste for at smide mere og mere af den musikalske kant og nytænkning, der gjorde dem relevante til at starte med.
Voices tredje album fører bandet i en mere poppet og afdæmpet retning, men uden at gå på kompromis med det ekstreme udtryk. Det kan åbenbart lade sig gøre.
Spanske Toundra og danske Nordsind bød på hver deres version af post-rock, som løftede KB18 op langt over skyerne.
Der skal kun et fix til, før du er hooked på Motorpsycho. Tør du?
Drone, nordisk acid-folk, post-rock, D-beat crust, dungeon-synth, industriel, hip hop og kinesisk black metal. Lørdagens og søndagens anbefalinger til Roadburn 2018 stikker i mange retninger genremæssigt.
Ugens top 5
Brasiliansk prog-funk, stenklange, impro-smadder, digital hardcore og overstyret pop: Nogle gange har hjernen bare brug for at knalde helt, helt ud. Vi guider til fem meget alternative soundtracks.
Læs mere