Sympatiske tekster og et par stærke fuldtræffere er ikke nok til at redde et miskmask af kedsomhed på Pearl Jams første nye plade i syv år.
I 37 år har William DuVall spillet musik i forskellige konstellationer, men aldrig alene. Det er den samlede erfaring fra de mange år, der har ført til udgivelsen af kunstneres første soloalbum. En plade, der nu bringer amerikaneren til Danmark.
Som opvarming til de kommende første koncerter med Peter Peters Bleeder-projekt i 15 år er det på sin plads at få afklaret, hvorfor den påfaldende, undervurderede 'Sunrise' bør stå i enhver pladesamling – også selvom den bevæger sig på vrangsiden af vores ellers foretrukne metalliske dimensioner.
Guitarbandet Wishbone Ash fejrer 50-årsjubilæum med hæderligt nyt album.
En lang plade med for lidt vildskab, for meget tomgangslir og for få gode idéer. Vi håber, at Kvelertak stadig holder sig til de gamle numre, når de om lidt igen gæster København.
I dag, d. 14. februar, udkommer Kvelertaks fjerde album ‘Splid’ og den norske hvirvelvind kommer til Danmark om få uger – vind dine koncertbilletter her!
Som optakt til dagens store offentliggørelse greb vi røret og fik os en hurtig snak med Jesper Binzer om deres kommende gensyn med Refshaleøen - og hvad vi kan forvente os af deres "By request"-show.
Vi kastede en stak spørgsmål efter svenske Thundermother, der høvlede et tilsvarende antal svar tilbage i hovedet på os, direkte fra Medley-studiet, hvor bandet indspiller med danske Søren Andersen som producer.
Dropkick Murphys led af metaltræthed, og distancen til deres publikum var alt for stor. Det hjalp heller ikke, at sætlisten bestod mest af midttempo-numre, som aldrig rigtig havde nogen forløsning. Opvarmeren Frank Turner overvandt til gengæld en del nye fans.
Acca Daccas lillebror udgiver sin femte plade. Atter med tre års mellemrum til den forrige er Airbournes nye album fuldstændig som alt det andet. Tinnies mod tindingen, bar mave og masser, masser af brødrene O’Keeffe.
Chelsea Wolfe søger tilbage til rødderne i ‘Birth of Violence’, der med sin hudløse ærlighed åbner op for en anden form for dysterhed, end man tidligere har været vant til.
Rocken forsvandt, og metallen holdt sig for sig selv i 2010’erne. Men crossover-tendenserne lever, og intet sted er de tydeligere end på Bring Me the Horizons ’amo’.
Den selvproklamerede metalgud bidrager til juleånden med et familie-potpourri af speedmetalliske bangers, storladne rockballader og højstemte kirkesalmer, der smager af mere sovs, end hvad godt er.
En Ghost-koncert for meget og en Tribulation-koncert for lidt. Sådan var følelsen efter en lang aften i Forum, der startede på toppen og endte middelmådigt.
Lars Ulrichs nye yndlingsband har skyndt sig for meget til vinylpressen og har ikke fået alle de nye sange til skinne igennem. Men bandets selvtillid er vokset efter touren med Metallica, så der er stadig stort potentiale i de trondheimske gutter.
Er der nogen, der har rykket barren for, hvor stærkt man kan formidle sit brand og ramme sit publikum med sin merchandise – så er KISS i en liga for sig.
Life of Agony og Mina Caputo er blevet voksne og har fundet sig til rette i livet. Den slags harmoni og lyksalighed kommer der desværre sjældent et særlig interessant produkt ud af.
Swindler var det skæve indslag på en ellers sort torsdag, hvor bandet hyggede om publikum og leverede en gang knallertmetal, der trak mundvigene op på de fleste.
Alt var, som det plejede, til Kadavars turnéstart, hvor retrorocken fik modsvar af Hällas, der med troldmandskapper og fantasyfortællinger trak i en helt anden retning.
En mindre demonstration af europæisk kulturarv skete denne iskolde aften på Vegas glamourøse bodega, Ideal Bar. Med socialrealisme og en potentielt ny Patti Smith fik en noget beskeden mængde mennesker en uforglemmelig oplevelse.
