Dredg har droppet rocken til fordel for et mindre vellykket samarbejde med Dan The Automator.
Wolf ved godt, hvordan man skærer en heavy skive og forsøger ikke at skjule inspirationskilderne.
Var det ikke for en dygtig, men meget uønsket tangentbokser, kunne Winds of Plague bade i positive ord.
Norther kombinerer og komponerer sig fint ad to forskellige metalliske veje, og har kun problemer med en kedelig produktion.
Sonne Adam er et ikke et band, man i dag ville forvente at finde på Century Media, men ikke desto mindre står de fælles om det israeliske oldschool angreb.
Variationen i numrene og den tilbagelænede klasse, gjorde aftenen til en triumf for The Haunted.
Veteranbandet The Haunted kan endnu, selvom flere var kommet i tvivl efter pladen 'Versus' der var lidt af en skuffer. Den nye 'Unseen' har i hvert fald både vitalitet og den drevne musiksmeds fingeraftryk.
Engelske Tesseract tager sig god tid på denne skive, men belønningen falder også prompte.
Darkest Hour kører i princippet på genremæssig autopilot, men forstår dog at tilføje det nødvendige ekstra.
Deicides seneste opus er ikke verdens bedste skive. Heller ikke den dårligste, og heri ligger problemet.
Crowbars seneste er bestemt ingen undskyldning for sig selv, men en personlig beretning om fortabelse og frelse, og kan derfor ses som noget så sjældent (og sært) som en samling sludge-salmer.
Turisas har lagt store planer, men er desværre et grotesk langt spydkast fra at have udgivet en vellykket plade.
Britiske Architects leverer en stærk start på metalcore-året 2011.
Dette er en forsinket anmeldelse af Terrors 'Keepers of the Faith' fordi albummet bare fortjener ros - forsinkelse eller ej.
På Intronauts tredje album koges Mastodon, Opeth, Cult of Luna og endda Sadus sammen i en tyk grød, der er forbavsende indbydende.
Denne magtdemonstration fra Daath bringer forhåbentlig bandet op fra undergrunden.
Svenske The Crowns krone på værket er nok udgivet for ca. 10 år siden, men derfor er det alligevel fedt at have bandet tilbage, og comeback-skiven efter seks års fravær er en pænt solid udgivelse.
Det burde være så godt med en baggrund i Sentenced og Poisonblack og så med den specielle stemme fra Fall of The Leafe - men, nej: resultatet er kedeligt.
Devil Sold His Soul seneste album trækker fine referencer til et atmosfærisk Psyke Project mixet med det bedste fra Cult of Luna og Sólstafir.
Endelig er Marc Grewe, oprindeligt fra Morgoth, tilbage med sine syge growls. De kan høres på all-star bandet Insidious Diseases debut.