Fotografens 13. Roadburn Festival blev ikke præget af ulykker; blot horribelt elendige Bavaria-øl og for lidt mad, der blev serveret ved et bord. Men pyt – der var musik her, der og alle vegne, og det meste af en rimelig kvalitet. Hermed, billeder af dit og dat.
På en eller anden bagvendt måde blev det først sådan “rigtig” Roadburn på festivalens sidstedag. Men så gik vi da ud på en high.
Niveauet for lørdagens program var langt højere end fredagens. Men det samme gjaldt længden af køerne, der forpurrede hele to koncerter. Prostitute tog prisen som dagens bedste koncert, mens Oathbreaker ikke er ældedes ret kønt.
Efter nogle år i dvale sprang belgierne i Kiss The Anus Of A Black Cat ud sammen med birketræerne i Holland og leverede en festlig og folkelig koncert.
Når man er uheldig med musikken, byder Roadburn heldigvis på mange andre spændende alternativer – og opladning af batterier, så der kan tages revanche.
Et længe ventet comeback fra Warning, præget af melankoli og autenticitet – omend vi dog ikke slap for skår i glæden.
Kollaps går all-in på maskinelt øredøvende intensitet, men efterlader et indtryk af mere form end egentlig indhold.
Boris viser, hvorfor deres gennembrudsplade stadig holder – beskidt, catchy og ude af kontrol, med enkelte dronetunge dyk i en ellers stærk koncert.
Agriculture går off-script i hemmeligt Roadburn-sæt: hæsblæsende black, publikumsønsker og ren kaoscharme i intime rammer.
Midt i Roadburns vildskab leverer Haress et skrøbeligt, nærmest metafysisk åndehul – lavmælt, egenrådigt og uventet rørende.
Kaos, skronk og store navne – men eksperimentet forbliver netop det: sjældent mere end glimtvis interessant.
Det gik ekstremt hårdt for sig, da Street Sects gav deres søndags-pendant til fredagens dekadente Street Sex-koncert.
Inter Arma charmede sig vej til skribentens hjerte med dygtigt spillet hillbilly-død og theremin. Til gengæld kunne de godt have undværet samarbejdet med Oathbreakers forsanger.
Krallice brugte nutiden til at binde fortiden sammen med fremtiden, da de spillede tre meget forskellige koncerter som Artists In Residence på Roadburn Festival.
Dälek forenede triphop-stemninger og hårdtslående beats i en intens og stemningsmættet koncert på Roadburn.
Trods det stærke udgangspunkt, lykkedes Blackwater Holylight ikke med at skabe en indlevende eller unik koncertoplevelse.
Prostitute har taget handsken op efter Daugthers’ fald i vanære og viste os, at raseri sagtens kan være smukt.
Aya væltede Next Stage i midnatstimen da hun kolliderede med Roadburn Festival i et hektisk, rasende og på alle måder sindssygt show.
Paradox bliver ZUs legeplads: dynamisk, disciplineret og fandenivoldsk – avantgarde uden filter og fyld.
Cult of Luna var på triumftog på Roadburn, hvor de efterhånden har spillet så mange gange, at de er en art husorkester. Men det blev deres koncert bestemt ikke dårligere af.