I al sin genremæssige og vokale skizofreni, var mørket og de melodiske konstruktioner de magiske faktorer, der gjorde Anna Von Hausswolff så mageløst betagende – med en dybtfølt hungren efter mere.
Tomas Lindbergs 'Burning Darkness'-fold toppede ved Gösta Berlings Saga, der bestandigt søgte i futuristiske kroge og fængslede os i et af Roadburns mest dragende øjeblikke.
Mere! Vildere! Hurtigere! Midnight fik øllene til at glide hurtigere ned, og mindede os om alle de bedste ting i livet, hvis vi da nogensinde var i tvivl.
Der var ingen til koncerten på Het Patronaat, der ikke var enige om, at Slægt var torsdagens utvetydigt bedste koncert. I så fald tager de fejl.
Myrkur lagde metallen i skammekrogen og dedikerede sig 100% til den nordiske folk-tradition for en stund. Et kærkomment match til Roadburns søgende profil, og en stærk og indfølt start på weekendens strabadser.
Sleep røg endnu engang i hjertet, denne gang med 'The Sciences' i fuld længde. Daughters leverede samtidig et af årets helt store højdepunkter i et vanvittigt totalteater, og således takker vi af for Roadburn for i år!
Wolvennest syrede ud med theremin og kranieinstallationer, og Sumac tæppebombede vores øregange. Det var dog Sleeps marathon-levering af 'Holy Mountain' og 'Dopesmoker', der trak det længste strå på en dag uden de helt store højdepunkter.
Triptykon haltede, da ambitionerne skulle forløses. At the Gates hev gæstemusikere og obskure covervalg ud af ærmet. Til gengæld var Anna Von Hauswolffs gravkammerpop og Gösta Berlings Sagas futuristiske prog i en liga for sig.
Mono og Myrkurs Folkesange inciterede følsomt, mens Slægt og Midnight tændte gnisten i vores metalhjerter. Så er Roadburn i gang!
Albumgigs. One-off gendannelser. Bands på scenen sammen. Musik skrevet til lejligheden. Roadburn har som altid en masse unikke oplevelser i ærmet, og vi giver dig her et udpluk af de mest spændende koncerter, vi har i vente.
Fra almægtige Igorr over Ivar Bjørnson og Einar Selviks Hugsjá til All Pigs must Die. 2018 udgaven af Roadburn Festival bød på alt mellem himmel og jord. Således tog det sig ud i fotografens øjne.
Der skal kun et fix til, før du er hooked på Motorpsycho. Tør du?
Efter tre forrygende dage var ens sanser blevet skærpet, mens ens tolerance til gengæld var blevet en smule lavere på Roadburns sidstedag. Heldigvis leverede Watter og Zonal med Moor Mother et par fantastiske koncerter, hvor sidstnævnte står blandt ens all-time festivalhøjdepunkter.
Roskilde-aktuelle Boris havde Stephen O'Malley fra Sunn O))) med, da de på Roadburn spillede hele debutalbummet 'Absolutego'. Det resulterede i en kanonkoncert med vanvidsfølelser og renselse gennem soniske skærsilde.
Det er alt for længe siden, Godflesh var i Danmark. Heldigvis var de i år på Roadburn Festival for tredje gang, hvor de gav en koncert, der sad midt i det helt tunge skab.
Det var en konfrontation af de tungere og heftigere, man fik, da gendannede Zonal søndag aften leverede den bedste koncert på årets Roadburn Festival. For satan, hvor var det tungt!
Anden etape på Tour de Roadburn bød blandt andet på sløve soniske stigninger med Scatterwound, glad og pulserende norsk tempo med Motorpsycho og hjerneblæsende triumferende Godflesh. Alt i alt en dag med to monumentale højdepunkter.
Det var en delegation fra Tampere, der skød Roadburn 2018 i gang. Dark Buddha Rising og Oranssi Pazuzu havde slået pjalterne sammen som Waste of Space Orchestra. Med sig havde de et kosmisk, kaotisk og smukt værk, som man gerne vil høre igen.
Festivalens lørdagsprogram bød blandt andet på doom metal, oldnordiske stemningsrapporter, black metal, drone, kompositorisk eksperimentalpostrock og dungeon synth. Kom ikke her, skulle man hilse og sige fra Roadburn!
På festivalens førstedag viste Roadburn sig endnu en gang som alle metalfestivalers soniske epicenter. Spændende musik. Suveræn lyd!