Trialogos opstod som en anden fugl fønix i kraut, noise og bas og gav os et ægte Roadburn-minde.
The Devil’s Trade omsluttede os af melankolsk mørke og gav os en klump i halsen.
Sólstafir-fans fik på Roadburn en enestående chance for at høre 'Svartir Sandar' fremført i sin helhed, sandsynligvis eneste gang nogensinde.
Tre albums inde i karrieren har italienske Messa på sidste måneds 'Close' fundet sin egen tone, som her skulle stå sin prøve på Roadburns hovedscene torsdag eftermiddag.
Godstoget LLNN ankom lige til tiden til en mindeværdig koncert for de morgenfriske på dag 2 på dette års Roadburn-festival.
Inden længe drager redaktionen på den årlige dannelsesrejse til Roadburn Festival. Men hvad gør festivalen til noget særligt og hvordan lykkes den i altid at være på forkant med genrens strømninger? læs med her.
En festival i 2021? Det er der ikke mange, der tror på, og alligevel er årets første store musikalske én af slagsen netop afsluttet.
Sidstedagen af årets første store musikoplevelse sluttede forventeligt på toppen med den mest forfriskende og på mange måder bedste koncert, den digitale udgave af Roadburn overhovedet bød på.
Anden fuldlængdedag af årets digitale udgave af Roadburn bød på op- og nedture, tankevækkende optrædener og ikke mindst flere timer foran skærmen, der trods berigelse på pandemitilværelsen også afføder et enormt savn på fysiske festivaloplevelser.
Årets første musikfestival. Hvem skulle dog også have troet, at det overhovedet var muligt? Naturligvis er det Roadburn, der har tilpasset sig vores pandemiske virkelighed.
Foruden et glædeligt gensyn med Cave In, oplevede fotografen - mod forventning - omsider en koncert med Midnight. Se billeder af dem begge, og mange flere i billedkavalkaden fra årets Roadburn Festival.
Lørdag 'Holy Mountain' og 'Dopesmoker'. Søndag 'The Sciences'. Kun debuten blev efterladt urørt i 4 timers stonermaraton i selskab med Matt Pike & co.
Roadburn-effekten prægede At The Gates, der bød på flere og flere covers og gæsteoptrædener, som koncerten skred frem. Det var en udelt fornøjelse at opleve svenskerne bryde de vante rammer.
Det stort opsatte 'Requiem' vandt med tiden, men tog lang tid om at komme dertil og havde, når alt kommer til alt, været bedre tjent med længere tid i tænkeboksen.
Alexis F. Marshalls kakafoniske vildskab dominerede seancen, da Daughters inviterede os på et totalteater af en anden verden som start på sidstedagen af Roadburn 2019.
I al sin genremæssige og vokale skizofreni, var mørket og de melodiske konstruktioner de magiske faktorer, der gjorde Anna Von Hausswolff så mageløst betagende – med en dybtfølt hungren efter mere.
Tomas Lindbergs 'Burning Darkness'-fold toppede ved Gösta Berlings Saga, der bestandigt søgte i futuristiske kroge og fængslede os i et af Roadburns mest dragende øjeblikke.
Mere! Vildere! Hurtigere! Midnight fik øllene til at glide hurtigere ned, og mindede os om alle de bedste ting i livet, hvis vi da nogensinde var i tvivl.
Der var ingen til koncerten på Het Patronaat, der ikke var enige om, at Slægt var torsdagens utvetydigt bedste koncert. I så fald tager de fejl.
Myrkur lagde metallen i skammekrogen og dedikerede sig 100% til den nordiske folk-tradition for en stund. Et kærkomment match til Roadburns søgende profil, og en stærk og indfølt start på weekendens strabadser.