Roadburn Festival 2013 er slut, og fotografen har ifølge sin notesblok gjort sig følgende observationer.
Gendannede Die Kreuzen gjorde, hvad de kunne til deres to koncerter på Roadburn, men det var en ret flad fornemmelse at stå med blot cirka 100 publikummer i den tomme hovedsal og tage imod amerikanerne. Til den anden koncert i noget mindre Green Room gik det bedre, omend publikum stadig svigtede.
Anarko-punkerne Antisect gav en noget træt eftermiddagskoncert på Roadburn, der først blev bedre end ligegyldig til sidst, da det var alt for sent.
Virginia-trioen Satan's Satyrs lukkede fredagen på Roadburn med en skødesløs stil et garagepunket sted mellem Blue Cheer, Stooges, Black Flag og Steppenwolf!
The Pretty Things fejrede 50 årsjubilæum i uvant selskab på Roadburn, men det forhindrede ikke Phil May og Dick Taylor og deres tre lejesvende i, lidt overraskende, at levere en af årets bedste koncerter!
High on Fire spillede hele deres debutalbum plus bonussange i en kort, men mere end overbevisende koncert, der mindede om, hvor fantastisk sammenspillet trioen efterhånden er.
Roadburn Festival byder hvert år på afslappede dage med fandens tung musik. Her er fem suveræne grunde til, hvorfor det er en af verdens bedste musikfestivaller.
Jens Franco har været på Roadburn. Han har drukket en del øl, lænset bankkontoen og - vigtigst af alt - hørt en ordentlig røvfuld fede koncerter.
Koncerten med Birmingham bandet Doom var blandt en af de bedste og mest intense på årets Roadburn.
Veteranerne i Leaf Hound gav en svingende koncert, der ikke var direkte skuffende, blot noget svagere end forventet.
Coroners koncert på main stage bød på en blandet pose bolsjer af old school og groovy nu metal.
Black Cobra lider af svær High on Fire-fascination, og det er jo ikke det værste, man kan fejle. Duoen lukkede i hvert fald årets festival med en fest uden revolution.
Bongripper opførte deres instrumentale doom/sludge-genistreg ’Satan Worshipping Doom’ på Main Stage i en overraskende fyldt sal. Men live-udgaven var desværre studiemodstykket underlegen.
Supergruppen Heavy Jam med medlemmer fra Earthless, Dinosaur Jr. og Witch levede op til sit navn med en rockende jamsession, der over næsten en hel time arbejdede sig frem mod sit buldrende klimaks.
Dark Buddha Rising dyrkede det okkulte og det psykedeliske på samme tid, og det resulterede i en fremragende overraskende koncert.
Med J. Mascis bag tønderne har Witch en stærk profil, men de var alligevel ikke synderligt imponerende på årets Roadburn.
The Obsessed leverede deres første koncert i atten år med en på én gang meget imponerende men også lidt indstuderet nerve.
Trods trommeslagerskift leverede Danmarks-aktuelle Sleep en ultratung metallisk, hashpsykedelisk og selvmodsigende vækkelse af en koncert, der formodentlig var den bedste på dette års Roadburn.
Farflung har muligvis ikke opfundet den mest originale spacerock, men de har stadigvæk succes med at levere den, ikke mindst live.
Over to aftener spillede Yob to albums i deres fulde længder. Begge aftener står tilbage som tunge pragteksemplarer på den sublime, originale heavykoncert. Her følger begge aftener under én samlet tekst.
