Et interessant og vovet forsøg fra grind-pionererne Napalm Death endte på Roadburn som en mislykket seance med et band, der virkede ude af deres element i eget materiale.
I næste uge begynder Roadburn Festival 2014 – musikfestivalen, som de sidste fire år har fået Devilution til at drage mod den lille by Tilburg i Holland. Vi funderer lidt over, hvad det er ved Roadburn, der får os til at vende tilbage.
I den forgangne uge sikrede Devilutions efterhånden trofaste Roadburn-gængere sig billetter til også næste års udgave af det, vi er nogle, der godt kan lide at kalde for verdens bedste metalfestival. Men hvad er det lige, der gør Roadburn Festival så forbandet populær?
Udstyret med fotografiapparater spankulerede Devilutions Jacob Dinesen rundt på Roadburn Festival i jagten efter en metalkoncert. Resultatet følger her:
Lørdag aften indtog High on Fire Roadburns Main Stage for anden gang i år, hvilket medførte en omgang varm metallisk festivitas af tight-spillede numre i et smuk møde med et pokkers veloplagt publikum.
Roskilde-aktuelle Uncle Acid & the Deadbeats leverede en overordentligt medrivende koncert på Roadburn, der både var yderst velspillet og leveret langt mere professionelt, end man havde set komme.
"Afterburneren" bød på en dobbeltkoncert med Ihsahn og Leprous, som vi vælger kun at bemærke via en videooptagelse, og ellers var der lidt af hvert i form af prog med Astra, japansk teater-black fra Sigh, krautrock fra Michael Rother, der spillede NEU!-sange og en bedre koncert med Die Kreuzen!
Godflesh var inviteret tilbage til festivalen for denne gang at spille albummet ’Pure’ fra start til slut for første gang nogensinde. Det resulterede ikke alene i en af de bedste, men også den mest tidløse koncert på Roadburn i 2013.
Gendannede Dream Death leverede en sjælden europæisk optræden, der modsat torsdagens koncert med Penance havde det punch, der skulle til for at holde nakkemusklerne og luftguitaren kørende.
Den tunge lørdag på Roadburn talte koncerter med The Ruins of Beverast, Blue Cheer fra Satan's Satyrs og anmeldelser af Cult of Luna, Antisect, High on Fire, Die Kreuzen, Godflesh og Endless Boogie!
Det obskure og suveræne droneprojekt Gravetemple leverede amerikanske klangtoner fra guitaren, bebudende østeuropæisk helvedesvokal samt tonserskizofrent ambient lir fra down under foran et måbende og respektfuldt publikum på Main Stage.
Andendagen på Roadburn førte lidt middelmådige koncerter med sig og en underlig én med Psychic TV, men også kongeoptrædener fra blandt andre Electric Wizard, Uncle Acid & the Deadbeats, veteranerne i The Pretty Things samt Satan's Satyrs!
Hektisk start på Roadburn-festivalen, der dog bød på masser af stærke koncerter fra blandt andre Black Bobaim, Psychedelic Warlords samt anmeldelser af High on Fire, Penance, Gravetemple og Lord Mantis!
Til trods for at det tog Cult of Luna lidt tid at finde frem til deres aggressive ambitionsniveau, så formåede de alligevel at levere en mørk og vedkommende koncert, der tilmed havde Roadburn-publikummet i sin hule hånd.
Lord Mantis blæste Roadburn godt i gang med deres beskidte fusion af sludge og black metal, der nogle steder sågar tilnærmede sig progressiv metal.
Mægtige Electric Wizard leverede en pragtkoncert, som tog røven på én ved at være overraskende tilbagelænet og løs, og samtidig mindre imødekommende, end man havde håbet på.
Musikken fejlede bestemt ikke noget, da amerikanske Penance gav deres første europæiske koncert i tyve år, men det klassiske doom-band formåede aldrig at få et udedikeret publikum med sig, og det hele forblev underligt uforløsende.
Det tog blot de autentisk rockende bluesmusikere i Endless Boogie en håndfuld lange og ensartede numre at levere en af festivalens bedste koncerter.
I selskab med den tyske trio Camera havde NEU!-legenden Michael Rother en noget nær perfekt backing, og det var ganske tydeligt, at krautock-veteranen til fulde nød sine fem kvarter på Afterburneren.
Japanske Sigh gav en af de mest teatralske optrædener på Roadburn med kranier, englevinger, ild og blod – i det musikalske krydsfelt mellem Judas Priest, Venom og Cradle of Filths symfoniske teatermetal.