San Francisco-kvartetten Lumerians satte et stærkt psykedelisk punktum for Roadburn 2014. Bandet optrådte i hvide kutter og med dioder som øjne, hvilket bare forstærkede musikkens ildevarslende undertoner.

Tom G. Warriors Triptykon gav en sønderknusende, men lidt for kort koncert på Roadburn, hvor det også godt kunne mærkes, at kvartetten aldrig havde spillet de nye sange live før. Dén sorte rust har de dog med garanti rystet af sig, når det er juni, og der er Copenhell.

Lørdag eftermiddag leverede utæmmelige Circle fra Finland en fest af en koncert foran et smilende, rockende, dansende og lyttende publikum.

Bölzer var festivalens højest spillende band, da de søndag eftermiddag krydrede Afterburneren med en opfindsom blanding af død og black. 

Yob er med årene blevet et husorkester på Roadburn. Det blev understreget i i år, hvor de foran savlende doom-tilbedere igen indtog Main Stage to aftener i streg. 

Magma var Roadburn-programmets største scoop i år, og det progressive orkester fra Frankrig levede da så sandelig også op til deres kultstatus.     

Roadburn og Opeth var et match made in heaven, og det rutinerede svenske band leverede festivalens bedste koncert.  

Rendestenens allstar-band, Corrections House, levede op til de ulmende forventninger og leverede en Main Stage-koncert, der udlangede soniske øretæver.  

Torsdag aften ved midnatstid lukkede tysk/tyrkiske Mantar Roadburns mindste scene med en sund feberudladning af metal-energisk kraft.  

Rutinerede Sourvein havde fået æren at åbne Roadburns Main Stage med deres klassiske doom-sludge. Desværre forblev æren helt deres. 

Selvom Black Book Lodge og The Interbeing er meget forskellige, var de alligevel fælles om at indgyde håb for dansk metals fremtid.

Gendannede britiske Loop tog Roadburn tilbage til den britiske neo-psykedeliske 80'er-scene med masser af guitarstøj og soloer signeret Robert Hampson. Koncerten bød samtidig på festivalens bedste lyd takket være en meget aktiv lydmand.

Hatebreed forstår bedre end de fleste at hive energi ud af publikum og omsætte det til en fest, der efterlader alle lige dele tilfredse og udmattede.

Hyggelig akustisk eftermiddagskoncert med kult-prog/folk-foretagendet Comus, der sang om hekse, mord og voldtægt, men kun sjældent nåede ud over scenekanten i den i længen lidt ensformig seance.

San Diego-kvartetten Harsh Toke gav to jamkoncerter fyldt med den klassiske rocks jamdyder: Den første af dem havde Patti Smith-guitarist Lenny Kaye som gæstemusiker, den anden var på hovedscenen lørdag ved midnat. Ingen af koncerterne lettede for alvor.

Graves at Sea lukkede Roadburns tynde torsdag med en sludge-metallisk midnatsfest af en koncert i Het Patronaat-kirken, hvor de tilstedeværende opførte sig, som var det festivalens hovednavn, der stod på scenen.

Et interessant og vovet forsøg fra grind-pionererne Napalm Death endte på Roadburn som en mislykket seance med et band, der virkede ude af deres element i eget materiale.

På trods af en - igen - for lang liste bands, blev man holdt vågen af søndagens artister, indtil hovednavnet tog over, og gav folket hvad det var kommet for.

UFO's eneste koncert i Danmark i denne omgang var et hyggeligt gensyn med veteranerne.

Hardcoren af i dag har mange facetter, og søndag aften på Beta blev flere af dem udfoldet med svingende kvalitet. Comeback Kid var dog i særklasse.