Ihsahn gav en fantastisk koncert fredag eftermiddag, der dog faldt delvis igennem grundet omstændigheder, som hverken han selv eller bandet kunne styre.
Anthrax' Scott Ian gik Henry Rollins i bedene på Wacken med et spoken word-show, der dog holdt sig fra at ytre sig om politik, men i stedet handlede om hans første tid i Anthrax og mødet med en gud: Lemmy.
Hollænderne spillede tungt og energisk, og det kunne mærkes at rødderne stikker ned i både black- og dødsmetal, selvom kernen stadig er thrash.
En sikker live-demonstration på Wacken Open Air sikrer, at Dew-Scented vil få endnu et lyt, hvis de skulle lægge vejen forbi Danmark i løbet af året.
Matt Heafy er en vital frontmand, men det er bare ikke nok kun at have et glimt i øjet, når man står foran det mægtige metalpublikum på Wacken.
Man kan have nok så meget sympati for Lips & Co. i Anvil, men på et eller andet tidspunkt efter den famøse film er det holdt op med at være sjovt, når musikken skal stå en distance, den ikke kan holde.
Hedebølgen fra vejrguderne og lydbølgerne fra Agnostic Front var mere end et bravt kæmpende Soilwork kunne hamle op med.
Rammstein spillede sådan set fint nok, men alligevel manglede koncerten det sidste for at være helt så skelsættende, som mange havde håbet på.
De maskerede svenskere fra Dr. Living Dead havde svært ved at skære igennem med en midlertidig frontmand. En halv times spilletid var også i underkanten til at gøre operationen mere end bare overstået.
De danske veteraner fra Pretty Maids spillede sikkert sejren hjem på den tyske udebane.
Ugly Kid Joe trodsede hedebølgen og fyrede op for en svedig fest, der bød på hit efter hit og et besøg fra Motörheads guitarist Phil Campbell
Tiden har været hård ved Thunder, som aldrig bragede seriøst igennem, og som alt for ofte overlod til publikum at synge sangene.
Det blev en arbejdssejr til Danzig og kumpanerne på Wacken. Det startede noget trægt, men da de blev varme, gik det ganske godt i de afsluttende sange.
Da Anthrax gik på scenen var det til et veloplagt publikum, hvis humør sammen - med Joey Belladonna i storform - gjorde det til en god koncert.
Burton C. Bell har aldrig været haft af en de stærkeste live-stemmer. Men det er nået dertil, hvor Fear Factory bør overveje deres fremtid på koncertfronten.
Billy Corgan og det jammerlige band, han kalder for Smashing Pumpkins, besøgte onsdag Falconer Salen, hvor de leverede en koncert, der var så ringe, at man blev helt deprimeret på rockmusikkens vegne.
Intensiteten i Agnostic Fronts hardcore var indbydende fra start, men det blev trivielt i længden, selvom bandet sluttede af med en Ramonescrowdpleaser.
Naglfar trodsede mistet bagage og grej i lufthavnen og spillede en intens koncert med lånt udstyr på W.E.T-stage, hvor de gjorde det bedre end på Sweden Rock.
Morgengymnastik findes også på Wacken, og Benighted tog sig af de gæster, der havde mest mod på brutalt tempo og smadder.
Amerikanske Soulless tilføjede intet nyt til metalgenren, men var heldigvis rigeligt underholdende til at ryste mankerne og hælde kolde Beck's øl ned til.