Pladeanmeldelser
Efter 11 lange år er Negative Plane endelig tilbage med et album, der på én og samme tid er råt og primitivt, fængende og progressivt. Og et hovedværk i nyere black metal.
Man kan høre Billy Howerdels andre projekter på hans første solo-debut, men ’What Normal Was’ er heldigvis også meget mere.
Kellermensch tager os ned under overfladen, der hvor alt gør rigtig ondt, men slipper os heldigvis løs med en følelse af, at det hele nok skal gå.
Metalcorekvintetten fra London går nye veje og finder endelig deres helt egen lyd i lige dele storladen, spraglet drama og knogleknusende riffs.
Canadiske Sedimentum har netop udgivet et af årets mest ventede dødsmetalalbums og inviterer på dikkedarfrit område.
Canadiske Panzerfaust har lagt stilen en smule om, og resultatet er en iltfattig atmosfære, der kvæler alle forsøg på engagement.
Cross-over thrash med glimt i øjet og fuld fart over feltet. Municipal Waste har ikke mistet hverken tempo eller riffs på deres seneste plade.
SVIN introducerer sig selv på deres syvende og hidtil mest elektroniske album. Lidt sent at præsentere sig selv, men den danske noise/jazzrock-trio er jo heller ikke kendt for at være musikalske Emma Gad-typer.
Ashenspire bombarderer sanserne med grå depression og glimtvise melodiske håb i et utroligt vedkommende og gribende værk.
I ved det: Vi har fingrene i de korte sager en gang mere. En frisk omgang EP'er til din fucked-up koncentrationsevne.
Her er endnu en solid omgang sangskrivning og potent metalcore, pakket ind i opfindsomme riffs. Du ved hvad du får, når du sætter en plade på med Bleed from Within.
Vi bliver serveret lidt af det hele på Greg Puciatos anden solo-udgivelse. Det er hverken fugl eller fisk, men smager heldigvis stadig ganske fint, trods lidt forvirring.
Old-school dødsmetal om Malala Yousafzai og klamme typer i forskellige tilstande af lemlæstethed
Cornwall er åbenbart stedet, der skulle give plads til krydsbestøvning mellem hip hop og black metal
På Lord Vigos femte album fortsættes de alt for store armbevægelser, og det resulterer igen i et charmerende overambitiøst udspil.
Med benhård resonans og udmærket håndværk leverer Seep en debut, der ikke overrasker.
Mantar er tilbage. Den dynamiske duo sætter af, hvor de to forrige plader mødtes og smadrer alt inventaret til din fest
Pertubator og Johannes Persson har med ‘Final Light’ skabt en symbiose, der på fornem vis leverer et smukt og hudløst univers af lys samt mørke skyer.
Man behøver ikke være gal for at nyde Whorses debutalbum, men måske det hjælper.
Dødedans til det endegyldigt er forbi. Dommedagsaustraliere skaber kompromisløs noise og post-industrial på hjemmegjorte instrumenter.