Hvor kan konservative black metal-fans og militante islamister blive enige? Måske i fordømmelse af coveret til aserbajdsjanske Violet Colds nyeste album.

Københavnske Gabestok er hurtigt ude af starthullerne og har skruet det tekniske niveau op, men mister overblikket i bare iver.

Wode har med 'Burn in Many Mirrors' begået en perle af black metal, hvor andre genrer også kigger frem og gør det til en lyttervenlig oplevelse.

På vanlig eventyrlysten vis indtog Solbrud et gammelt vandtårn i Brønshøj. Og trods genlyd og mørke formåede de ikke kun at tryllebinde i levende live, men også på bånd.

Den tredje fuldlængde fra portlandske bewitcher er dygtig rock-black, men mest interessant når den er noget andet.

Et støjende helvede af rumklang, afbræk og sonisk forstyrrelse

Drüben har med 'Ormene Æder Fuglene Til Sidst' lavet en fremragende depressiv black metal, der, hvis man ikke allerede havde livslede, giver en lyst til at give op.

Blod og helvede, død og had - hva’ fuck sker der med alle de kvad?

Du krydrer din black metal med blues og country og tilføjer et skud solskin. Så har du Hoofmark

Finske Aethyrick perfektionerer atter den melankolske og melodiske andenbølge-black. Der er intet nyt under solen, men til gengæld leverer de på et langt højere niveau end de fleste.

Historien om fordærv og tro, renhed og besmittelse, synd og straf. Nyt dansk black metal bærer det hele i sig.

Guatemalansk black-band er egensindige og originale på en genudgivelse, der nok er fra 2008, men som lyder, som om den udkom, før regelbogen for black metal blev skrevet færdig.

I Sibirien lever kold og melodisk black metal i bedste velgående. Brødrene Sysoev leverer ugleskrig, synthesizer og masser af atmosfære.

Sideprojekt med medlemmer fra Denial of God og Black Oath er lyden af støv, edderkoppespind, mug og muldnende knogler.

Måske det mest blasfemiske album 2020 havde at byde på. Og denne gang er det ikke Vorherre på korset, der vender øjnene væk, men i stedet er det sure mænd med pandafjæs.

Urfaust læner sædet helt tilbage og hopper i frigear på en plade, der aldrig rigtig bliver andet end "ok".

Phil Anselmos Scour leverer velspillet og også ganske vellykket, blacket grindcore (eller grindet black metal), hvor særligt én sang er en kæmpe fornøjelse.

Glem alt om charterferier og Dan Brown. Malta laver black metal, så blodet drypper.

Den tidligere Kvelertak-frontmand lader vikingehjelmen være det bærende tema i Hjelvik, mens hornene agerer radiomodtagere og bidrager med impulser fra klassisk heavy, black og thrash.

Italienske Totalitarian spiller kaotisk black metal, hvor særligt paven og nazisterne under Anden Verdenskrig får nogle ord med på vejen.