Guitarikoner på stribe fyrede den af i Pumpehuset lørdag aften, hvor en række unge lovende bands også slog fast, at tilstanden i dansk rock ikke er helt så håbløs, som den bliver gjort til.
Sabbath Assembly, der senere på ugen spiller på DIY-festivalen, Heavy Days In Doom Town, udgav tidligere på året deres tredje studieplade, 'Quaternity'. Det er en plade, der er mere interesseret i det hedenske end i at skrive gode sange.
Mr. Big-forsangeren Eric Martin har ladet bandet blive hjemme og kastet sig over den akustiske guitar. Det kommer der meget hygge ud af, om end det nok er en sen gæst, der er mest interessant for læserne.
Nothing har netop spillet på Roadburn Festival og albumdebuterer med en støvet og drømmende plade, hvor de med stoisk ro burde fjerne blikket fra skoene og skue ud over den rockverden, de er en del af.
San Francisco-kvartetten Lumerians satte et stærkt psykedelisk punktum for Roadburn 2014. Bandet optrådte i hvide kutter og med dioder som øjne, hvilket bare forstærkede musikkens ildevarslende undertoner.
Et tungt, dramatisk og bestemt også spændende udspil fra dansk trio, der måske trænger til at luge ud i de musikalske floskler.
Gendannede britiske Loop tog Roadburn tilbage til den britiske neo-psykedeliske 80'er-scene med masser af guitarstøj og soloer signeret Robert Hampson. Koncerten bød samtidig på festivalens bedste lyd takket være en meget aktiv lydmand.
San Diego-kvartetten Harsh Toke gav to jamkoncerter fyldt med den klassiske rocks jamdyder: Den første af dem havde Patti Smith-guitarist Lenny Kaye som gæstemusiker, den anden var på hovedscenen lørdag ved midnat. Ingen af koncerterne lettede for alvor.
Denne skuffende ep stiller blot endnu større krav til Blues Pills kommende fuldlængdealbum, der bare har at skære igennem, og ikke være fortsættelsen på dette ligegyldige komma for et band, der ellers har uhørt potentiale.
Med dotcom-domæne, kopper i merchandiseudvalget og et vellydende debutalbum er The Kamshaft klar til affyring.
’Monsters’ er en noget mere charmerende udgivelse end først antaget: Den kan mere end bare at forlænge tuderockens æra til det tåkrummende.
De norske rock’n’rollere slog ikke særlig hårdt fra sig til fredagens show, der hverken skrabede bunden eller kom op i nogen særlige højder
Duoen Fossils laver mere konstruktiv larm med kun bas og trommer på ét kompakt album, end mange kvintetter når i hele karrieren.
Superchargers 'Broken Harts And Fallaparts' er på sær vis både opfindsom og klichefyldt, og derfor ret effektivt.
Hvordan man finder ud af, at 30 Seconds To Mars absolut intet har med metal at gøre længere. På den hårde måde. Og en opsang til hende med iPad’en i vejret.
Beastmilk bød på det bedste, de kunne torsdag aften i Pumpehuset. Men er det nok til at indfri forventningerne om et band, der spiller sig frem på verdensscenen med populær, melankolsk og kold rock?
I slutningen af sidste år smed koncert-aktuelle Beastmilk deres debutplade på gaden. Den byder på en solid blanding af dissonerende post-goth og pompøs stadionrock.
Norske Spidergawd debuterer på medrivende og sublimt velspillet vis med et udspil, der har stor succes med at slippe rockmusikken legende fri.
Blues Pills har kant, særpræg og skriver samtidig den gode sang. Så simpelt skal det faktisk gøres, når man vil lykkes.