Blaze Bayley på Metal Magic Festival er i sig selv stort for festivalen. Men at resultatet blev så godt, er alligevel overraskende.
Med benhård resonans og udmærket håndværk leverer Seep en debut, der ikke overrasker.
Ondsindet atmosfære, sumeriske dæmoner, lyden af krypter og katakomber og pestsumpe og den slags. Sijjin spillede klam gammelskoledød med stor autoritet fredag på Metal Magic.
Frontmand Mike Scalzi var her, der og alle vegne, da The Lord Weird Slough Feg gav årets hidtil festligste koncert på Metal Magic.
Mantar er tilbage. Den dynamiske duo sætter af, hvor de to forrige plader mødtes og smadrer alt inventaret til din fest
Pearl Jam stod for en hel generation som et band, der satte mennesket i højsædet. Og sådan er det fortsat – men vi mærkede det ikke så meget før hen imod slutningen.
Pertubator og Johannes Persson har med ‘Final Light’ skabt en symbiose, der på fornem vis leverer et smukt og hudløst univers af lys samt mørke skyer.
Det står for "Antichrist demoncore". De kan altså presse mange metalklichéer ind på meget få bogstaver. Men hvad kan de ellers?
Squid spillede rock, som vi ikke vidste vi elskede den.
The Ocean forsøgte ihærdigt at lave en tsunami, men det blev ikke til mere end et bølgebassin.
Ingen slagkraft på Amager. Five Finger Death Punch gav nok engang et identisk og intetsigende show på dansk jord.
Vi blev budt på tradionel ritualmusik og turist-sprogskole med spotlight og solbrille-attitude.
Roskilde Festivals nye scene, Platform, dannede rammen om den australske duo Divide & Dissolves charmerende og rørende woke, men delvise blindgyde af en koncert.
Det er sjældent, at jeg udvandrer fra en koncert. Men da Strokes skulle lukke Orange Scene blev jeg simpelthen så arrig, at jeg gik.
Skotterne fra Biffy Clyro havde skruet en meget udfordrende setliste sammen, der ikke helt indfriede løftet om den fest, som deres koncerter ellers ofte er.
Anmelder stortuder til rockkoncert, som hendes anmelderkolleger ikke forstår. Heldigvis var der en del i publikum, der helt forstod.
Er det godt eller dårligt, når man ikke kan høre det kedeligste element i en koncert?
Sam Shalabis ensemble skabte musik, der skræmte folk fra Avalon, men badede andre i krævende vel- og mislyd.
Et propfyldt Avalon kogte fuldstændig over, da IDLES beviste at post-punken lever i bedste velgående.
Roskildepublikummet tørstede efter en metalfest, og da de ikke fik den, lavede de deres egen.
Parental Advisory: Explicit content! Så er det sagt. Teto Preto er ikke for mindreårige, og mens 134.900 andre festivalgæster sang med på Jada på Orange, fik de sidste 100 en anderledes og til tider fantastisk oplevelse på Pavilion i selskab med det gale brasilianske kunsterkollektiv, Teto Preto.
Otoboke Beaver leverede en uforlignelig og humoristisk koncert på ægte Jap-punk maner.
Moor Mother gav os et soundscape af uretfærdigheder i Glorias mørke og gik i øjenhøjde med publikum.
Der var næsten intet at sætte en finger på, da Konvent indtog Pavilion med bravour. Men alligevel var det som om, at der manglede noget.
Vemodig og drømmende dansefest til de tålmodige på Avalon