Wardrunas rolle som kompetente formidlere af norrøn digtekunst har for længst placeret dem på det musikalske verdenskort, og de har lagt musik til blandt andet tv-serien Vikings og det seneste skud på stammen i Assassin’s Creed-spilserien. Men har de stadig noget på hjerte?

Ét nummer skiller sig ud som formidabelt og fremragende og potentiale-forløsende for Demon Head, der med sit fjerde album har leveret endnu et solidt album – selvom noget af materialet ikke helt er oppe at ringe.

Hvad foregår der egentlig bag kulisserne hos Devilution? Alt mellem himmel og jord. Vores chat bugner af alle slags emner lige fra konspirationsteorier, billeder af kælegrise og musikhistoriske nørderier til dårlige far-jokes, der i den forgangne uge har haft Tolkien-universet som tema.

Accept lyder som forventeligt. Æstetisk ægte firser-metal men med et lag af støv og sepia, der understreger, at tyskerne aldrig nogensinde bliver rigtig vilde og voldsomme igen.

Guatemalansk black-band er egensindige og originale på en genudgivelse, der nok er fra 2008, men som lyder, som om den udkom, før regelbogen for black metal blev skrevet færdig.

Telochs synthwave-projekt kun have været en spændende hybrid mellem black metallens rå ubehag og det neon-farvede synthwave-univers. Desværre er resultatet nærmere en kaotisk andenrangsudgivelse med minimal musikalsk rød tråd.

I Sibirien lever kold og melodisk black metal i bedste velgående. Brødrene Sysoev leverer ugleskrig, synthesizer og masser af atmosfære.

Manden med Weekendvesten fortæller i denne uge om en rejse ind i album-covers underbevidsthed.

Året er i gang, vi er lukket ned, og alt er ved det gamle. Det gode ved det gamle er Accept, for det ved man, hvad er. Men også Demon Head og Tribulation udgiver nyt.

Danske Mother of All er klar med debutpladen 'Age of the Solipsist', med ingen ringere end Steve Di Giorgio på bas. Travis Smith har lavet artwork.

Rambuk er et ungt band fra København, der ep-debuterer med masser af groove krydret af med stærke melodi-stykker.

Christian Hede har udgivet et singer-songwriter album, der faktisk har en spændende instrumental del. Anmelderen er dog ikke sikker på, om Hede har omstillet sin vokale tonering helt til at være i øjenhøjde med lytteren. 

Sideprojekt med medlemmer fra Denial of God og Black Oath er lyden af støv, edderkoppespind, mug og muldnende knogler.

Hollandske Asphyx har siden firserne spillet dødsmetal, og det er de gode til. 'Necroceros' er ikke helt med blandt deres bedste udgivelser.

Hvis Prong kom fra Åbyhøj, så havde man nok kaldt det Slet Det. Med debutpladen 'Start Forfra' er der dømt hævi på dansk fra Smilets By.

...som man aldrig lige har taget sig sammen til at høre. I ugens top 5 kryber vores skribent til korset og indrømmer, at der findes uomgængelige navne i metallens leksikon, som han lige har glemt at få checket ud de sidste 25 år.

Det seneste udspil fra Redwood Hill byder på alt for meget af det gode og ender derfor med at spænde ben for sig selv.

Malta er et strengt katolsk land, der de facto var styret af kirken i 70’erne. Alligevel blev Saħħar, hvis eneste medlem også går under navnet ‘Antikrist’, nomineret til adskillige lokale grammyer sidste år. Hvordan hænger det sammen?

Odensianske Hadrons anden plade balancerer sikkert mellem heavy metal og doom – men er knap så velafstemt, når det kommer til at vælge sprog.

Manden med Weekendvestens rejse for at finde de gode cover-historier er kun lige begyndt – denne gang når han til Spellbooks fortælling om Gud og Døden og et drukspil.