Til kamp mod gamle nisser, klamme onkler og snævertsynede reaktionære. 2020 var et forandringens år i metalscenen og det var år hvor det var ok at være klog, markant og anderledes. Må det blive ved.
'I Wanna Make Love To You' og The Darkness er begge i bagagen. Hvordan det nogensinde har kunnet føre til så knusende riffs, som Sara Helene Nørregaard leverer i Konvent, er en gåde.
Kropskontrol, svedige mænd og kvinder, der brydes med hinanden, og en international subkultur med sine egne koder og åbne arme: der er ikke noget at sige til, at brasiliansk jiu-jitsu og hardcore har fundet hinanden.
Til trods for en ny forsanger er det stadig Joe Cocchis let genkendelige og ekseptionelle rifferi, der definerer Within the Ruins. Man fristes til at sige, at alt er som normalt – den nye normal.
Perduratum smider lækre krydderier i det progressive opkog på deres debut-ep.
Post-hardcore-trioen We Are Among Storms åbner ballet forud for bandets første fuldlængde, der rammer hårdt og voldsomt ultimo februar. Vi har videopremiere på førstesinglen.
Dark Buddha Rising er en syrekakofoni med toner af Jefferson Airplane og Siouxsie and the Banshees. Et gotisk trip ud i rummet og ind i sindet.
Krigsguden anmelder debut-ep'en fra de canadiske slasher-thrashers Video Nasty samt Brandon Cronenbergs (Davids søn) anden film, 'Possessor', en moderne "video nasty"?
Hver søndag i advent præsenterer vi et nyt navn til Royal Metal Fests line-up i 2021 og taler med bandet om deres forventninger. Kransens andet lys bæres højt af Iotunn.
I fredags spillede københavnske Eyes hele deres nye album med Tvivler og praytell i Pumpehuset. Men kan man overhovedet høre hardcore siddende? Vi sendte vores fanboy-fotograf, som gik objektivt (!) til sagen og gav koncerten 1.000 stjerner.
Den tidligere Kvelertak-frontmand lader vikingehjelmen være det bærende tema i Hjelvik, mens hornene agerer radiomodtagere og bidrager med impulser fra klassisk heavy, black og thrash.
Nok er nok. Igennem tre artikler har vi belyst metallens problem med sexisme. Det findes, det er ødelæggende, og alle er nødt til at forholde sig til det.
Nyudgivelse af Leif Edlings demobånd fra de tidlige 80'ere med præ-Candlemass-bandet Nemesis er et historisk dokument med ægte, uforfalsket, bebumset rollespilsmetal. Lever det op til nutidens standarder? Næh. Og gudskelov for det.
Endnu en uge står på spring. Og endnu en gang er det en uge med lidt forsigtighed på såvel live- som pladefronten. Det er ikke det helt store, der sker derude i øjeblikket.
Inden længe er Demon Head ude med deres fjerde fuldlængde album, som bliver debuten på Metal Blade Records. Vi har taget en snak med dem om rejsen fra den københavnske undergrund til at blive signet på et af verdens største metallabels.
Jo, der findes musik, der er så dårligt, at man skal skamme sig over at høre det. En skribent kryber til korset med håb om nåde fra de dømmende magter i efterlivet.
Italienske Totalitarian spiller kaotisk black metal, hvor særligt paven og nazisterne under Anden Verdenskrig får nogle ord med på vejen.
Havde man savnet at mærke musikken i kroppen, var lørdagens koncert præcist den emotionelle forløsning, som vi har lært at forvente af esbjerggenserne.
Post-punk og depressiv black metal søbet ind i blod og kropslige rædsler.
Otte album inde lyder Hatebreed stadig som Tony Robbins med skidepine. De opbyggelige selvhjælpsfloskler er en uomgængelig del af pakken; det er mindeværdige melodier og riffs ikke rigtig længere.
