Malice vender tilbage efter 23 års pladetørke, og det gør de af uforståelige grunde primært med genindspilninger.
Gæsten var bedre end værterne, da Billy Idol og hans band svingede forbi det stegende hede Posten i Odense.
Ugens Metaldiktator er skribent Molin, der ganske subjektivt hylder og skamroser Iron Maiden-forsanger Bruce Dickinsons 'The Chemical Wedding'
Skribent Molin er sendt på en mission: at finde de sande dragejægere i power metallen. Denne gang svinger han sin knivskarpe pen over legenderne Running Wild.
Kan man leve med at Royal Hunt dyrker keyboardet som det centrale element, bliver man glad deres nyeste udspil.
Rising var slet ikke dårlige, men fungerede heller ikke helt på Copenhells lille scene.
Det var finsk, fjollet og festligt, da Korpiklaani stod for årets folkemusikalske indslag.
Skønhedsfejl og et småpinligt optrin fra yngre udgaver af Cavalera fik en ellers fremragende begyndelse til at trække i langdrag og blive lidt ligegyldig mod slutningen.
Uden egentligt at kæmpe for det, sejrede thrashkongerne Slayer på imponerende vis - alene fordi de er Slayer.
Dragejægerens krønike fortsætter i Tyskland, hvor klingesvinger og enspænder Axel Rudi Pell kommer under hård behandling.
Med artikelserien Metaldiktatoren vil Devilutions skribenter udgrave de bedste skiver fra den nære og den fjerne fortid.
Københavnske Franklin Zoo tager udgangspunkt i grunge, en genre, der efterhånden er lidt hengemt. Men de kan deres kram og forstår genren.
Århusianske Malrun har oven på udgivelsen af 'The Empty Frame' turneret gennem Europa. Vi bringer anden del af tourdagbogen her.
Århusianske Malrun er oven på udgivelsen af den roste anden skive 'The Empty Frame' i færd med at turnere Europa tyndt med Die Apokalyptischen Reiter, Emil Bulls og Kontrust. Vi bringer første del af tourdagbogen her.
En kvinde fylder for meget til, at det rigtigt virker for Lullacry på deres femte udgivelse.
Shinedown hverken revolutionerer, overrasker eller forbløffer, men står en omgang ekstremt god hardrock-håndværk i hånden.
Enochian Theory tager favntag med utroligt meget og har en langvarig succes med det på tredje udgivelse.
Pulled Apart By Horses lever hverken op til navnets præmisser eller løfterne om effektiv rock.
Jofrohemas debut-EP viser et vist potentiale, men energi og intensitet er virkeligt savnet.
Mad Max leverer trods erfaring fra de sjove firsere kun en omgang hurtigt glemt hard rock.