Det polske black metal-band kommer for at frelse os fra hverdagens trivialiteter, og Devilution er inviteret! Vi sætter 2 billetter på højkant til hver af deres koncerter i København og Aarhus.

Standarden var høj, og stilen var hård på lørdagens udgave af Dark Mental Festival 2018, men Uada levede sikkert op til værdigheden som hovednavn, mens Hexenizer var dagens store overraskelse.

'Deads' er en plade, der kræver meget af sine lyttere. Er man i den rette sindstilstand til at blive tæsket ørerne fulde med post-apokalyptisk, sci-fi-inspireret hardcore, så er der rigeligt at komme efter.

Der blev stonet og skraldet igennem, da et blandet potpourri af Danmarks doomscene slog pjalterne sammen til en solid ration sol og fuzz inden Weedeater på Stengade senere på aftenen.

Papir leverede som altid spraglede lydbilleder, svedig psych og dreven fuzzrock til den garvede kerne. Rejsen var dog en kende kortere end den plejer.

Vejen til succes er ofte belagt med huller og brosten. Det gælder både band og lytter. Men der er hjælp at hente: Vi giver en indføring i den del af undergrunden, du ikke vidste du burde kende.

Roskilde Festival har føjet Stone Sour til plakaten, men derudover er der også melodød, episk thrash metal, post-apokalyptisk hardcore, et finurligt bandmatch i en dobbeltkoncert og andre sprøde fornøjelser.

Fem timers smadder kan virke som en stor mundfuld på en mandag. Med et line-up som dette vælger vi dog i stedet at klage over, at chefen ikke havde givet os fri om tirsdagen.

'AmeriKKKant' lyder betryggende meget som det glemte album mellem 'Psalm 69' og 'Filth Pig'. Sigtekornet er rettet mod Det Hvide Hus og neonazisterne, og vreden antager en hypnotisk tungere form, end Ministry har budt os i årevis.

Død og helvede, med alt hvad det indbefatter. Opskriften er fortsat den samme. Det smager bare lidt bedre end det plejer.

Roskilde Festival føjer fire metalnavne til programmet. To navne, der var med til at forny metal i 90’erne, kommer i en ny og en gammel konstellation, og så er der nævepumpende black og introvert postmetal til feinschmeckerne. 

Marathon-koncert eller ej, så mestrede Toto kunsten at hvile i sig selv uden at forcere. En anelse for sikkert, men med nerven i behold.

Hvor lavt barren end er sat, var den vanlige kombo af stand-up, bare patter og glam metal en partystarter, der fik os alle til at glemme hverdagsræset for en stund.

Ved portene til Copenhell venter der legendarisk dødsmetal fra At the Gates samt tung stadionrock, oldschool black, hybridmetal, storladen progpower og en overraskende dansk debutant.

Endnu engang overgår In Vain sig selv med pomp og pragt til det rutinerede øre.

Vaklende mellem malerisk storhed og vulkansk eksplosivitet er andet udspil fra Auðn en adstadig drømmerejse ind i det islandske sind.

Stonerrock var fællesnævneren, og Karma to Burn var dagens store sejrherrer tredje juledag, da Loppen inviterede til julehygge i den hårde ende.

Den fælles sværgen til eget modersmål var fællesnævneren, da Solstafir og Myrkur kæmpede hver deres kamp for at trodse de mandags-søvndrukne masser. Islændingene vandt sikkert på rutinen.

Forsoningen mellem det dansable og det kantede er blevet skarpere, og opgraderingen fra sekstet til oktet gør Diablo Swing Orchestra til en mere spraglet størrelse end nogensinde før.

Endnu et år med afdankede middelmådigheder fra gamle travere og masser af guld i undergrunden. Slægt, Vampire og Foscor sikrede fremtiden, mens Voivod, Paradise Lost og Ministry sikrede deres fortsatte eksistensberettigelse.