Powerviolence-revyen kommer tjept omkring nye plader med Weekend Nachos og Magrudergrind, en svensk grindcore-hyldest til Beastie Boys og en konstruktiv venezuelansk hærgen.
Northern Discomfort bød på to dages doom, sludge og generel menneskelede i sommersolen.
Efter en komplet omgruppering kommer Rising tættere på at lyde som sig selv, end de hidtil har gjort. Desværre mister de modet og troen på egne evner et sted i processen.
Når Steve Austin og Chris Spencer går sammen i UXO, lyder det fuldstændig, som man kunne forvente: 50/50 Today Is The Day/Unsane. Og mere kan man egentlig ikke ønske sig.
Hvor Heavy Days in Doom Town slap, tager Northern Discomfort over med en to-dages doom-festival i Ungdomshuset. Vi har snakket med folkene bag.
Artillery indledte turnen for 'Penalty by Perception' på Bornholm, og selvom de aldrig er blevet så kæmpestore som nogle af deres samtidige thrash-kolleger, kan de stadig eje en club for en aften.
For ti år siden skabte Cult of Luna et hovedværk i post-metal. Sammen med Julie Christmas får de nu endelig indfriet de løfter, de gav dengang, og lader alt bag sig i tomheden.
Ihsahn tør at fejle, og han tør sågar at gentage andres fejl og skabe noget ud af dem, der lykkes mod al sund fornuft. Det skal vi som metalpublikum være taknemmelige for.
Obsidian Kingdom er langt fra nyskabende, men katalanernes Genesis-worship angiver en mulig vej ud af post-metallens kreative dødvande.
Enslaved- og Wardruna-folkene skabte et storværk for at hylde Norges historie til 200-året. Det lykkes i at gengive den stolte norskhed og i at spille vikingemetal uden at virke fjollet.
Med Ulver ved man, at man ikke kan vide, hvad man kan vente sig. Man kan vente sig øjeblikke af stor skønhed, men bandets trang til konsekvent at sætte sig selv over styr kan også nemt ramme ved siden af.
Bathory slutter på toppen i femte og sidste del af historien om enmandsbandet, der skabte både black metal og vikingemetal, tabte det hele på jorden igen, men gav andre mulighed for at videreføre sine idéer.
“Hører du så kun metal?” Vi har allesammen fået den, og vi har allesammen svaret galt. Devilution giver dig fem rigtige svar på et forkert spørgsmål.
Op igennem 90’erne er Quorthon ude på et vildspor, hvor han laver juksede thrash-plader og pinagtig grungerock. Der er ikke megen trøst at hente i fjerde kapitel af historien om Bathory, selvom noget nyt anes ude i horisonten.
En teenagedreng lærer noget om det heltemod, metal kan indgyde en, og en rockstjerne lærer noget om hybris i tredje afsnit af historien om Bathory. Her skaber Quorthon hovedværket ‘Hammerheart’, men følger det op med et konceptalbum om Nietzsche.
Det kræver sin romantiker at give sig hen til Sols højstemte besyngelse af elendigheden i alle dens nuancer. Men aarhusianerne får råbt sig frem til en virkelig vellykket plade.
Efter to black metal-plader begynder Bathory at arbejde sig frem mod den lyd, der skal komme til at karakterisere bandet og danne grundlaget for vikingemetal. Men det sker ikke uden vildveje. Dette er anden del af historien om Bathory.
Bathory skabte fundamentet for black metal og vikingemetal, men historien om Quorthon og bandet fortaber sig i skrøner og tvivlsomme beslutninger. Over fem afsnit gennemgår Briller Af Stål Bathorys karriere og betydning for black metal i dag. Dette er første del.
Til Bornhell i eftersommeren var der ikke mange unge blandt publikum. Nu prøver festivalen at lære de unge bornholmere at gå til metalkoncerter.
Copenhell offentliggør en bred vifte af mellemstore og mindre navne: Scorpions leverer den klassiske heavy rock, mens Amon Amarth sørger for vikingefest. Og så er der både ny og klassisk dødsmetal, doom og retrorock.