Det var den store genforeningsfest, da Orm og Rising vendte hjem til det Bornholm, som flere af medlemmerne er født på.
Engang fremstod de banebrydende, men på deres første plade i sytten år lyder det gendannede post-hardcore-band mere trygge og tilforladelige, end hvad godt er.
“Hvad putter de i vandet i vandet derovre?” På metal-scenen har man svært ved at greje, hvordan en lille ø som Bornholm kan fostre så ambitiøse orkestre som Orm, Rising og Sunless Dawn. Fælles for dem er en storslået lyd, og at de alle har forladt deres fødeø. Men noget har de taget med sig fra Bornholm.
Det er en hensygnende rockgud, vi møder på Danzigs første rigtige plade i syv år. Og det er forbistret skuffende, at det skulle komme så vidt.
Det er en lise at opleve thrash spillet så formfuldendt, som Artillery gør det. Specielt når 4/5 af bandet var småbørn, da de klassiske sange blev skrevet.
Forudsigeligheden tager overhånd på en plade, hvor tystheden bliver stillestående. Men når den bliver brudt, er det til gengæld fabelagtigt opløftende.
"We learned more from a three minute record than we ever learned in school,” synger Bruce Springsteen, men hvad lærte vi, der voksede op med metal, egentlig? Vi giver fem bud.
Ungdomshusets doomfestival havde lidt svært ved at komme fra start på andet år, men blev reddet af brøleharmonier fra et erstatningsnavn og knallertrock fra et stamband.
Franske boogiedoom-kæmper, aggressive misantroper, en seriemorder og makedonske noiserockere gjorde andendagen i Ungdomshuset til en succes.
I Oren Ambarchis og Will Guthries marskandiserbiks kan man falde over forsvundne rytmer og finde de skønneste melodier midt i virvaret.
Hvad du end lytter til lige nu, skal du holde op med det og høre Vampire i stedet.
Hvis den fjortenårige Jakob Levinsen havde lyttet bedre efter, da der blev spillet Alice Cooper til teenagerfesterne, er det ikke sikkert, at han var fortsat videre på universitetet. Men så er det heller ikke sikkert, at han ud over at være heavy-fan også havde været forfatter, oversætter og operaanmelder.
Den rette satantro og en bar overkrop er uomgængelige elementer i bølle-metal. Det demonstrerede Demon Head og Slægt på hver deres måde på Loppen.
Ulver fortsætter med at shoppe rundt i genrer, og selvom turen går til electropopland denne gang, bevarer de stadig en umiskendeligt ulversk kerne.
Fucked Ups seneste ep i ‘Zodiac’-serien er så god, at den får hele serien til at fremstå bedre.
Arvefjender på metalscenen, okkulte ritualer i floddeltaet, panfløjter og kæmpestore øl: Briller Af Stål vender tilbage til metallandet Chile halvandet år efter den første serie artikler for at samle trådene og lægge nogle nye ud.
Roskildebandet rammer godt og grundigt skævt på deres debut med en black metal, der flirter med både metalcore, dødsmetal og prog.
Årets mest imødesete debutalbum i dansk metal indfrier fuldt ud forventningerne, men overvældelsen udebliver.
Hun skriver historiske romaner med både hed romantik, drabelig vold og episke dramaer, og sådan foretrækker bestsellerforfatteren også sin musik.
Det var med foden op på monitoren, guitaren op på brystet og et uanstændigt mål af selvtillid, eksil-bornholmerne i Sunless Dawn livedebuterede på fødeøen.